Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALVIK HEKKET).
149
Kreaturerne har ofte været daarlig behandlede og er tildels
smaa, men giver god afkastning. Smor og ost sælges ikke. Paa
flere steder melkes faarene, og tildels melker man samtidig kjor,
faar og gjeter. Faarene er mest smaa dyr med grov uld ; man
har i senere tid søgt indført cheviotfaar.
Der er faa heste, da brugene er smaa, og veiene er ikke
mange. Hesteracen er blandet.
Svineavl er der omtrent ikke i Talvik herred.
Hønsehold er ringe.
Rensdyr hører saagodtsom ikke hjemme i Talvik herred,
men fjeldfinnerne fra Koutokeino kommer i mai maaned med
sine dyr ned til kysten og ud paa øerne; i slutningen af
september drager de atter tilfjelds. Paa Stjernøen og Seiland er der
gode beiter for rensdyrene. Antallet af rensdyr, som kommer,
er forskjelligt; der er opgivet, at ca. 12 000 dyr her trækker ned
til kysten hver sommer; paa Stjernøen kan der være ca. 2000
dyr, paa Seiland ca. 3000.
Dyrkbar jord. I Talvikbugten er der mellem 30 og 40
jordbrugende familier, og disse eier størstedelen af jorden. Staten
eier jord spredt mellem de tidligere udmaalte jordstrækninger;
det er hovedsageligst skrind, mager jord, mest med en tynd
muldjordskorpe paa grus eller ler, forsaavidt den overhovedet er
dyrkbar. En god del af den uoptagne statsjord, bestaar derhos
af tørre stenrabber, som ikke er dyrkbare.
Der er her neppe nogen større sammenhængende dyrkbar
strækning, men enkelte smaastykker hist og her. Statens jord ved
og i Talvikbugten tjener til havnegange, og saa er der noget
skog.
Statens jord ved Talvikbugten kan antagelig anslaaes til ca.
1.50 km.2, men heraf er neppe mere end ca. Vs egnet for dyrkning.
Skog. Arealet af det skogdækkede land er anslaaet til
150 km.2, hvoraf 8 km.2 furuskog.
Furu forekommer enkeltvis i strækningen om Leirbotn og
Kvibydalen samt i Vasbotndalens nedre del. Skogen er delvis
væksterlig.
Birken er det vigtigste skogdannende træ i Talvik. Birke
skog vokser der langs Langfjorden og i Talvikbugten samt i
fjordbunden paa Altenfjords østside. I Talvikbugt, Langfjord og
Leirbotn er skogen taalelig væksterlig; men ellers er
vækster-ligheden ikke stor. I Korsfjord, Komagfjord og Lærrisfjord er
der ogsaa en del birk.
Paa Stjernøen har der for været adskillig birkeskog; nu er
der kun noget smaaskog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
