Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 72
FINMARKENS AMT
1865. 1875. 1890. 1900.
Nordmænd 62 337 407 544
Finner .... 595 348 456 477
Kvæner .... 81 34 68 82
Blandet .... 63 143 — —
Tilsammen 801 862 931 1 103
Der er ingen fjeldfinner om vinteren.
Af den norske befolkning taltes saavel norsk, finsk eller
kvænsk af 11 individer.
Nordmændene bor mest paa fiskeværene, finnerne og kvænerne
inde i fjordene.
I Loppen og Øksfjord er Loppen kreds og Andsnes kreds helt
fornorskede, ellers bor den fremmede, væsentlig finske, befolkning
spredt i herredet. I Bergsfjord, Ullsfjord, Nuvsfjord samt Indre
Øksfjord er kjendskabet til norsk ringe.
Befolkningen er for en stor del af finsk-kvænsk herkomst.
I Bergsfjord er fornorskningen neppe gaaet frem, men
hellere tilbage. 33 pct. kan norsk ved indtrædelsen i skolen.
I Nuvsfjord og Øksfjord kan børnene ved sin indtrædelse i
skolen ikke norsk.
Nu er Loppen, Andsnes og Sandland kredse norske. I
Nesets og Sildens kredse kan nu 50—75 pct. tale norsk, naar de
kommer i skolen. I Øksfjords ytre kreds findes i finsktalende hjem
nu norske bøger og aviser, HO ä 70 pct. af bornene kan norsk,
naar de kommer i skolen. I Indre Øksfjord er finner flyttet ned
fra fjeldet, og de forstaar ikke norsk. Kredsens voksne ungdom
taler næsten uden undtagelse norsk.
Old fund. Paa Skalnes i Frakfjord er i 1844 fundet et
trekantet fint og meget brugt bryne og «rustgangen af et sværd».
Dette fund kan tilhore yngre jernalder.
I Øksfjord er fundet en graa spydspids med afbrukket od,
med rette egge og trekantet fonn.
Fra Lauksletten er en spydspids af graa hvid lerskifer, odden
mangler.
Der er en del gamle hauge og grave af uvis alder.
I Hosmaalviken, syd for gaarden, er en stor røs med en svær
fordybning i midten, vistnok en odelagt haug og neppe en rest
af et hollandsk trankogeri, som almindelig antaget.
Nord for husene paa Hettekjeilen er en rundhaug, delvis
omgiven af grøft, med dybt hul i toppen.
Nogle skridt nordenfor er en grav med heller langs kan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
