Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 72
FINMARKENS AMT
præstegjeld med to kirker, en i Sørvær og en i Hasvaag, og
omfattede i 1593 værene Sørvær, Breivik, Hasvaag, Risvaag, Has
vik, Gaashopen.
I 1617 boede der nordmænd i Alten, Aarø og Talvik.
1U24 nævnes værene Sørvær, Breivik, Hasvaag, Hasvik,
Øifjord, Gaashopen, Rognsund, Talvik, Aaro med ialt 36 bønder,
31 fuldlots-, 3 halvlotsdrenge og 1 enke.
1668 nævnes Sørvær, Breivik, Satten, Hasvaag, Hasvik,
Grundfjord, Alten (er et lidet thingsted, som søger hvert 3dje
aar til Hasvaag, naar lagthing holdes), Langenes, Rognsund, Aarø,
Krognes (lidet og ringe vær, som ingen vil bebygge), Kvalviken.
Finner i Eggeskal og Korsnes. Ialt 42 nordmænd og 17 finner.
1694: Sørvær, Breivik, Hasvik, Grundfjord, Stjernvaag,
Rognsund, Langenes, Aarø, Talvik, Kjelsnes, Krognes, Eggeskalby,
Korsnes, Komagfjord. 53 nordmænd og 32 finner.
P. Harboe oplyser om aarsagerne til Hammerfest sogns
ruin (1725):
Gaashopen har i min gamle formands tid sorteret under
Hasvik, men ved præsternes svogerskab og indbyrdes
mellemhandling faldt til Hammerfest, mod en af de bedste finnefjorder
ved navn Lerretsfjord, Hammerfest til skade, droges til Alten,
som for 24 aar siden var et lidet anneks, men nu det største
og mest folkerige sogn i Vestfinmarken.
Af kirken paa Boie skal sees sikre spor; den tilhører
sandsynligvis tiden før reformationen.
I skattemandtallet for 1668 heder det:
Bolefjord: I fordum tid en Kirke och befindes nu udj en
romb tiid at Werre gandske och alldelis ødde.
Soruær kirke var i 1589 hovedkirke. 1 1693 var ingen
kirketjeneste afholdt i de 2 sidste aar, da kirken var til
nedfalds, og de bønder, som boede ved kirken, vilde ikke hente
præsten. Ved besigteisen 1694 siges kirken at være meget
gammel og maa »med nye timmer forbedres om den skal blive ved .
Prækestolen og altertavlen var god; endel af kirkens inventar
var allerede da flyttet til Hasvaag kirke. 1693 havde-Sørvær
kirke tilgode 104 voger 1 ff fisk, som var anvendt til Hasvaag
kirkes opbyggelse.
I 1697 lieder det: «Sørvær kirke nu denne forgangene
Windter af Alder og Storm Veir er mestendeels nedfalden og Almuen
bortdød, undtagen 2de Mænd, som igien lefver», og sognepræsten
Alexander Wigandt fik da tilladelse til at fore 4 vinduer til
Hasvaag kirke. I 1889 var der ikke noget spor at se efter kirken
i Sørvær (Nicolaissen).
Hasvaag kirke, i 1712 flyttet til Hasvik, var i 1589
annekskirke til Sørvær. Kirken i Hasvaag stod i 1692 ganske raadden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
