Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7 (i
FINMARKENS AMT.
tofter udvise, beleiligt til fiskeri, skytteri, rækved og af fjordene
hø og ris. Denne plads søges helst af nordfarerne, som ro i
dette sogn. Sydvest indenfor denne ø ligger Sandøbotn med
mange viker og bugter, hvor der til mange familier var bedste
leilighed baade af havet og landet.
Igjen inden Sørøen syd for Mefjord og Akkerfjord, ei for længe
siden beboet, nu øde skjønt, god leilighed til fiskeri, hø og riskrat.
Derefter er halvøen mellem Sandøfjord og Dønnesfjord, som
tilhorer dels Hammerfest herred og dels Hasvik herred.
Her er hoit land og nogle bugter, Ytre Reppa, Indre Reppa
og Kobberdalsbugten, gaar alle ind mod sydvest og ender som
botnfjorde. Fjeldene paa halvøen kaldes Reppefjeldene og har
høider paa 482, 502 og 534 m. fra sydøst mod nordvest. Længer
mod nordvest ligger det trigonometriske punkt Sfaalet, 578 m ,
og nordøstlig for dette ender halvøen i Reppencerinqen, 425 m.
Større dale er der ikke paa Sørøen; de mange fjorde
fortsætter gjerne ind i landet som en forsænkning, der ender botn
formet.
Som regel er der i disse dale endel græs, der enkelte steder
endog kan være frodigt. I enkelte dale vokser ogsaa lidt
forkrøblet birkeskog, f. eks. i Mebotn, Strømmen og ved Perpaalsavatn
ved Sandøfjord.
Da fjordene og dalene oftest ender som botnfjorde bliver
vandringen tvers over Sørøen paa mange steder besværlig, men
paa somme steder er væggene fra dalene og fjordene paa begge
sider gjennembrudte eller forsvundne, saa der fremkommer skar
eller eid. Saaledes forer Kjøtvikeidet fra handelsstedet Kjøtvik
over til Gamvik, det er ca. 140 m. høit.
Gamvikeidet fører fra Mefjorden paa østsiden over til Gam
vik paa vestsiden. Det er 105 m. høit og ca. 4 km. langt.
Akkerfjordeidet har kun ca. 3 m.s hoide og forer fra
Akker-fjorden over til Marsnesbugten. Eidet, der ogsaa kaldes
Akker-sanden, er kun 1.5 km. langt.
Basteidet fører fra Skippernesfjorden i nordlig retning over
til Bastefjorden og er ca. 100 m. høit. Længden er 2 km.
Veststrømeidet gaar fra Veststrømmen i Sandøfjorden til
Veir-bugten ved Langstrandsfjorden. Det er kun lidt over 1 km.
bredt, men ca. 160 m. høit.
Langstranäseidet eller Lotreeidet er 3 km. lan^t og gaar fra
Lotre over til Baatsfjorden i Sandofjorden. Det fører op til en
høide af ca. 150 m.
P. Harboe skriver i 1725 om Sørøen:
«Ved denne ø falder af havet rækved, fiskeri efter
Finmarkens bekjendte brug, kobber, store og smaa, men nær ikke i den
mængde, som siges fra gammel tid, oter og haakjærring. Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
