Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11A M M E R FEST H E R RED.
Ersvikvatn, 0.2 km.3, er bugtet og omkrandset af lidt løvskog;
det har afløb mod nordøst til Ersvik.
Storvatn. 0.3 km.2, har myrlændte bredder, det ligger 223
meter over havet, og har afløb østover til Storbugteu.
Paa Sørøen er mange indsjøer, men alle er noksaa smaa.
De største er:
Perpaahavatn, syd for Sandøfjordens arm Baatsfjord, med
afløb til denne; det ligger 30 meter over havet, er 0.3 km.2
stort og bugtet med myrlændte bredder; paa østsiden er lidt
birkekrat.
Baatsfjordvatn, øst for Baatsfjord, med afløb til denne, er 0.2 km.2
stort og ligger 138 meter over havet. Der er en steil fjeldvæg
paa nordsiden og sti langs nordre bred fra Baatsfjord til Lotre.
Hønsebyvatn er et fjeldvand mellem Honsebyfjord og
Skipperne st’jord med afløb til Hønsebyfjord; det er 0.3 km.2 stort og har
myrlændte bredder.
Gamvikvatn mellem Gamvikbugteu og Mefjorden er 0.15 km.2
stort og ligger 105 meter over havet; der er tildels myrlændte
bredder, og en sti gaar langs nordkysten af vandet mellem de
nævnte fjorde.
I vandene og elvene er der røyr, ørret og sjøørret. Paa
Kvaløen drives ikke noget fiske af betydning i elvene.
Paa Seiland er elvene og vandene mindre fiskerige, endog
fisketomme.
Ørret og røyr er der i de fleste elve og vande paa Sørøen.
I elvene fiskes, men ferskvandsfiske drives ikke i nogen
udstrækning.
I Tverfjordelven, som udmunder i Tverfjord paa Seiland i
Hammerfest herred, gaar laksen op omkring 15 km. til et større vand.
I Indrej,jordelven, som udmunder ved Indrefjord i
Hammerfest herred, gaar laksen op omkring 5 km.
Kysten. Sørøens kyster er steile og har mange fjorde. Det er
vanskeligt at lande paa øens nordside, hvor der ikke er baadhavn.
I storm er sjøen voldsom mod de bratte næringer paa yttersiden.
Udenfor kysten gaar en stadig strøm omkring de skarpeste
nes, ofte som en elv.
Fjordene paa Kvaløen, Sørøen og paa Seiland er tidligere
omtalte under den almindelige beskrivelse (bind I, pag. 236 ff.).
Den største fjord paa Sørøen er Sandøfjord, der mellem
Reppenæringen og Skarvnæringen gaar sydover ca. 14 km.
Fjorden er aldeles aaben mod nord, ved mundingen 8 km.
bred, men smalner betydelig indover.
Den inderste del, Strømmen, er smal, 3—400 m. i en
længde af 1.5 km.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
