Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7 (i
FINMARKENS AMT.
sognet blandt nordmændene til fiskeri, meget godt til græsgang,
har høsletter nær ved, synes besværligt til brændeved, nu
folkehjælp fattes, og nordfarerne benytte sig af al strand og rækved.
Nu har dette skjønne sted kun faa opsiddere.
Skippernes (Skibenes), med post- og rigstelefonstation, ligger
paa Sørøen; stedet var i 1725 ikke noget gammelt vær, men det
agtedes da godt for fiskeri, hø og brændeved.
Om Langstrand paa Sørøen skriver Harboe i 1725, at det af
forrige tider har været et stort vær med beholdne folk, og i ældre
tid havt stor kirke. Paa Langstrand slaar gjerne fiskeriet til efter
den maade her i sognet, falder god græsgang og nær til ho.
Her gjorde sneskreden skade for 2 aar siden, da tvende mænd
blev ruinerede, og en tjenestedreng satte livet til, der 13 liv
var i stor dødsfare.
Om Sletnes paa sydsiden af Sørøen heder det i 1725, at det
er et ældgammelt stort vær, nu nogen tid øde formedelst
brændeved, naar ei haves tjenestefolk.
Om Okseviken paa sydsiden af Søroen heder det i 1 725, at
den har ei tilforn været beboet, dette aar optaget af den, der ei
kunde roe sig, uden han sad i veien for smellerne; ellers giver
stedet ho, brænderis og fiskeri.
Gaashopen paa Sørøen er poststation, dampskibsanløbssted og
handelssted; her er trankogeri.
Harboe omtaler 1725 Gaashopen som det sønderste og sidste
vær paa. Sørøen til Hammerfest, i forrige tider vel beboet; af
situation og landleilighed smukt; til ho og brænderis godt, om
ei til fiskeri af de bedste; har i min gamle formands tid sorteret
under Hasvik, men ved præsternes svogerskab og indbyrdes
mellemhandling faldt til Hammerfest mod en af de bedste
finnefjorde ved navn Lerrisfjord, Hammerfest til skade, droges til
Alten, som for 24 aar siden var et lidet anneks, men nu det
største og folkerigeste sogn i Vestfinmarken.
Kaarhavn paa Seiland er fiskevær, poststation,
dampskibsanløbssted og handelssted med tranbrænderi.
Harboe omtaler Kaarhavn som et gammelt vær, godt til hø,
brændeved, jevnt om ei stort fiske, har i forrige tider været vel
bebygget.
Om Gyfjorden skriver Harboe i 1725, at den har overflødig
græs, birkeskog og fiskeri; der har i forrige tider boet folk;
endog for 8 aar siden boede der 2 mænd, som af mangel paa
tjenere og naboer blev tvungne at forlade den fjord; ellers
nærig, men skarp af faldeveir. Denne tid har adskillige havt
mod at sætte sig der, baade for fiskeriet og anden leiligheds
skyld.
Om Surmken paa Seiland heder det i 1725, at den er nylig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
