- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
237

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KVALSUND HERRED.

237

ligger Rastabyfjeld og vest for dette Rastabyelvens dal. Saa følger
Troldvatns dal, der har aflob mod nord til Vasbugten i
Hammerfest herred. Saa længer mod sydvest Tolstenfjeldet, 541 m.,
Older-vikfjeldet op for Store Olderbugten. Endelig følger Kastarelvens dal
og længer vest en smal eg, som kaldes Dødningfjeld, der ligger
nord for Older fjorddalen, som er grændsen mod Talvik og ender
botnformig opimod Seilandsjokelen.

Mellem Kvalsund kirke og Beritsjord forekommer hvid
dolomit med kvartsaarer, grønlig lerglimmerskifer, en grønagtiggraa,
finkornet og tildels dioritagtig bergart. Bergarten nærmer sig
lerglimmerskifer i udseende.

Grundfjeldets lag er raadende paa Kvaløen og Seiland og paa
aen sidste ø tillige gabbro i høiderne.

Elvene i Kvalsund herred fra Durevøtns vasdrag til Reppar
fjordelv er for omtalte (bind I, pag. 274 og 275). Elve paa Seiland
og Kvalo er omtalte under vasdragene paa øerne (bind I, pag 277
og 278).

Landet i Kvalsund herred er i sin helhed vandsygt. Fra
fjeldene strømmer ned en mængde elve og bække og danner paa
det flade land mangfoldige smaasjoer.

Indsjøer. Der er talrige indsjøer i Kvalsund herred, men
ingen større indsjøer af betydning for kommunikationen.

Bredderne er ofte myrlændte; de fryser til i oktober, og de
fleste gaar som regel op i mai.

Suolojavrre eller Holmvatn, som er et temmelig stort vand,
ca. 1 km.2, 445 m. o. h., var i 1888 tilfrosset til sidste halvdel
af juli maaned, og det samme var tilfælde med flere mindre
vande i denne egn.

Nordre Saltvatn, 249 m. o. h., ca. 1.3 km.2 stort, har afløb
gjennem Tverelven til Kvalsundelv.

Andre vande paa fastlandet er:

Langørvatn, sydøst for Kvalsund kirke, ligger 251 m. o. h.,
og er ca. 0.5 km.2 stort.

Næverfjordvøtn ligger 135 og 129 m. o. h., det øvre er ca.
0.6 km.2 stort og det nedre 0.8 km.2

Det nederste og største Durevatn ligger 206 m. o. h. og er
ca. 1 km.2 stort.

Troldvatn paa Seiland ligger paa grændsen mellem Kvalsund
og Hammerfest herreder og er ca. 4.5 km. langt og 1.3 km. stort.

Nagjetvatn, 273 m. o. h., ca, 2 km.2 stort, har aflob til
Repparfjordelv og ligesaa det noget lavere liggende Vuggenestjern,
som er ca. 1 km.2 stort med myr omkring.

Saltvatn er meget rige paa fisk, især paa ørret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free