Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KVALSUND HERRED. 239
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager.......0.0 km.2
Eng........1.7 »
Ager og eng............................1.7 km.2
Skog................................20.0 »
Udmark, snaufjeld, myr, indsjøer, sne..... 1 673.3
Tilsammen 1 695.0 km.2
Der avles næsten kun hø; der saaes lidt havre til grønfoder.
Kreaturhold samt fjær kræ i Kvalsund herred var:
1S90. 1900.
Heste . 8 13
Storfæ . . . . 372 365
Faar . 1 241 1 044
Gjeter . . 102 68
Svin . . . — 2
Rensdyr . . . 80 30
Høns . 15 18
I Kvalsund angives havnegangene at være taalelig gode.
Der er nogle udslaatter ovenfor Kvalsund kapel.
Kjørene er finnekjør, lidt opblandet med aj^rshire. Sauene
er af de gamle, stedegne. Gjeterne er gode, melker op til 2 liter,
sædvanlig l/t liter.
Finner fra Koutokeino kommer hid med sine ren, og her er
gode beiter for dem, saa det er i tusendvis af ren, som drager
over Kvalsund herred.
De hjemmehørende ren er kun faa; der angives 30 i 1900.
Skog. Der er ingen furuskog, og den birkeskog, som findes
i Repparfjord og Refsbotn, er utilstrækkelig til herredets forsyning
og er af blandet beskaffenhed.
I Repparfjord var der engang megen birk, og der er endnu
den største skog i Kvalsund herred. Men skogen er forhugget
og har liden reproduktionskraft; den giver dog brænde for de
nærmeste beboere.
Nogle steder paa Kvaløen, i Torskefjord, Storbugt og
Hammersnes, har i ældre tid havt brændsel ved stedet.
Omkring Saltvatn er endel forkrøblede birketræer samt spor
efter nedhuggen birkeskog.
De, som benytter ved til brændsel i herredets vestlige del,
kjøber denne i Alten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
