Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7 (i
FINMARKENS AMT.
Hjelmsø er 38.3 km.2 stor og skilles ved Breisundet fra den
sydligere liggende o Havø. I Hjelmsøen gaar ind fra nordvest en
temmelig bred fjord, Akkerfjorden, og den fra denne fjord mod øst
gaaende dal eller eid, Russesanddalen, deler øen i en nordlig og
en sydlig del.
Den nordlige del afsluttes mod nordost af Svartviknceringen,
der naar op til en høide af 262 m.
Desuden er her liere andre fjelde paa nordsiden af
Russe-sanddalen, saaledes S mr tvik fjeldet, Sandfjordfjeldet, 291 m., og
Tare-vikakslen, 256 m.
Landet nord for Akkerfjorden deles yderligere ved et eid
eller en dal, Tarevikdalen, og paa dennes vestligste del ligger
Omnfjeldet, 188 m., og ytterst mod nordvest ender landet i
Staurjjeldet, 214 m., med Stauren.
Den sydlige og største del af Hjelmsø, den, som ligger syd
for Russesanddalen, ender imod nordvest i steile næringer, som
Vesternæringen og Skindstaknæringen, 235 m. høi.
Den mod vest gaaende arm af Akkerfjorden, som kaldes
Havnen, ender botnformet.
Den høieste del af Hjelmsø naar op til 377 m. i
Gjeitings-fjeldet vest for Havnen, Knar vik fjeld længer syd naar 2H1 m., og
sydøstligst paa øen ligger Stromsnestind, 297 m.
Hjelmsø kommer vistnok af oldnorsk hjalmr, nu hjelm eller
kjelm. Mange navne, som er sammensat af dette ord, er dels
at forklare af betydningen ståk (kornstak, høstak, torvstak), dels
af ordets brug som navn paa høider, der kaldes saa efter
ligheden i form med en hjelm eller en ståk; ordet findes ogsaa
endnu brugt som egennavne paa fjelde og paa høie øer (O. Rygh).
Her ligger det nær at tænke paa Staurar eller Hjelmøstauren.
Havøen er en mindre ø, som skilles fra fastlandet ved
Havo-sund; nordvestligt paa øen naar toppen Gavlen 285 m., og den
har bråt affald mod nord, vest og syd.
Havøen heder maaske rigtigere Havnøen, som den stundom
tindes benævnt, da her er en særdeles god havn.
Udfor Snefjorden ligger Store og Lille Lato, to mindre øer,
af hvilke den sidste er beboet.
Maasø er 13.4 km.2 og deles i 2 dele ved den fra vest
indgaaende Vestervaag og ved den fra øst gaaende Østervaag og ved
det låve eid mellem disse to vaager, hvilket eid er ca. 6 m. høit.
Paa den del af øen, som ligger syd for Maasøeidet, og som
er den mindste, ligger Varnes, 112 m. høit.
Paa den nordlige del af øen er der nogle høider, saaledes
Kudalsvarden, 155 m., nord for kirken, Hatvikjjeld, 180 m.,
Tverker get, 232 m., Maasnes, 237 m., og Hollænderfjeld med Maasøtind,
289 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
