Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7 (i
FINMARKENS AMT.
Kobfjord er beboede fjorde paa fastlandet. Snefjord og
Bagfjord har gode fiskegrunde og er arme af en bred havbugt, der
gaar sydøstlig ind i landet. Ryggefjord og Kobfjord gaar ind i
sydlig retning; fra bunden af den østligste, Kobfjorden, som er
grund og sædvanlig er tilfrossen om vinteren, kan man
temmelig bekvemt gaa over til Bagfjorden. Den mellemliggende
halvø er et hoit klippeland med fjordene Eiterfjorden og
Kulfjorden med trange dale i bunden. Halvøen styrter sig steilt ned
i havet ved det nordvestlige forbjerg Nipen, 391 m. hoit, fra
hvilket punkt fastlandskysten dreier mod øst. Dette høie
forbjerg, som sees i nordøst, naar man fra Hammerfest har bøiet
om Kvaløens nordvestlige pynt, Mylingen, tjener som mærke for
indseilingen til Havøsund, som gjerne passeres af alle
indenskjærs-seilere.
Denne del af Porsangerhalvøen naar større høide end den
del af samme, som hører til Kjelvik herred, og noget indenfor
Snefjord hæver fjeldene sig til en høide af 030 m.
Fjeldgrunden er hist og her dækket af myr og andet løst jordsmon, saa
der er en tarvelig græsvækst.
Mod bunden af Kulfjord og Ryggefjord sees en og anden
forkrøblet vidjebusk, og lidt indenfor bunden af Ryggefjord er
der lidt birkekrat paa 1 til 2 fods høide. Ved Havøsund hæver
fjeldene sig op til 300 m.
Fastlandet her er ikke kartlagt, men nogle trigonometriske
punkter er maalte. Vest for Snefjord naar Kvitnes 473 ni.
Molvikfjeld, øst for gaarden Molviken, er 514 m., Nipen ved
Havøsund, 391 m., er før nævnt. Stikkelvaagnæringen ved
Ma-gerøsundet naar 294 m. Sydøstlig paa grændsen mod Kistrand
ligger det trigonometriske punkt Garddevarre, (iiK ni. høit.
Det faste fjeld i de til Maasø herred hørende øer bestaar
af grundfjeldets lag, naar undtages Magerøeii, hvor der ogsaa
optræder yngre lagrækker og gabbro.
Maasø bestaar af kvartsrig gneis, glimmergneis med røde
granater og undertiden med skjæl af sølvhvid glimmer. Paa den
sydlige del af øen forekommer mineraliet cvanit eller disthen.
Ijeopold von Buch siger, at bergarten paa Maasø er delt som
tagskiferplader, dog er det gneis.
Eidet bestaar af fin sand med sparsomme rester af skjæl.
I høider over havets niveau forekommer linjer som mærker efter
den gamle havstand.
Havø bestaar af en kvartsrig glimmergneis, hist og her med
røde granater med blade af sølvhvid glimmer.
Magerøens geologi er tidligere omtalt, her optræder
forskjellige skifere, gneis og gabbro, saaledes som før omtalt (bind I,
pag. 135 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
