- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
252

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 7 (i

FINMARKENS AMT.

fra Klokkergaarden hölder lige mod Havøsunds vaaningsbygning,
hvor der i passende fortoiningsafstand fra land kan ankres. Ved
fjære sjo er dybden i dette strog kun 2 favne.

Rolfsøhavn er den eneste havn ved hele Rolfsøen og ligger
paa dennes sydøstlige side. Den er aaben og kun at anbefale i
den bedste sommertid. Der er grunde ved odden syd for havnen;
der er god ankerbund overalt i bugten, dybere paa dens nordlige
side end paa den sydlige.

I Bust adsund, der dannes af Reno og fastlandet, er en lukket
havn; den er meget udsat for faldveir fra de omliggende fjelde.
Der er vanskelig adkomst til havnen, da indløbet er trangt; den
søges af russiske fartøier for fiskehandelens skvld. Fra havnens
nordside stikker en lang stengrund ud. Dybden er fra K til 15
favne; bunden bestaar af sand.

Ved Lille Latø kan ankres paa 3—5 favne vand, sandbund,
men havnen er aaben for sydlig vind.

Paa Ingopynten uordenfor Ingo havn er sort varde. Man
ankrer midt paa bugten lige ud for gaarden Ytre Inga paa 8—10
favne vand, sandbund. Mindre fartøier, som ikke stikker dybere
end ti fod, finder en fortræffelig havn længer ind ret ud for
gaarden Sandviken, og kan søge ind til denne mellem Svartoksen
og Kartøskjær. For at finde denne indseiling kan for ukjendte
ikke gives anden veiledning, end at man styrer efter lysbunden
og skyr de morke og stenede steder.

I Oster vant/ paa sydsiden af Maaso er dybden 3—4 favne
vand, sandbund, og ved Værre paa fastlandet ligeoverfor Maasø,
•’i favne, sandbund; men begge disse havne yder kun liden
beskyttelse i ostlige vinde.

Ved Graakollen paa den vestlige side af Magerøen er en
maadelig havn paa 5—7 favne vand, sandbund. Til havnen
er to indløb, et nordligt og et sydligt; det nordlige kan for
grund-brot kun søges i magsveir, man hölder da Skarvskjær om
styrbord og gaar lige ind i Vatnholmsundet.

Ved den vestlige munding af Magerøsund, lindes
Stikkelvaag-havnen, der er en god havn med 4—7 favne vand, sandbund.
Man ankrer bedst hen mod den lille holme inderst i bugten.

Gjiesvier havn i Maaso er omtalt under indseilinger fra havet.

Jordsmonnet er sandjord, blandet med let myrjord.

I Maasø dyrkes ikke poteter undtagen enkeltvis som en
raritet). Der avles græs. Paa volden spredes gjødsel og tang.
Engen kan begynde at grønnes i mai, men oftest ikke før i juni.

Slaatten begynder i almindelighed omkring 1ste august.

Det dyrkbare jordsmon i Maasø herred har liden
udstrækning. Der er nogle udfyldninger af havet paa eidene paa nogle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free