Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAASØ HERRED.
anselig, < hvilket kan sluttes saavel af korets størrelse som ogsaa
af åen mængde forgyldte og taalelig godt udarbeidede
apostel-og helgenbilleder, som har prydet denne kirke, og hvoraf en
del fulgte med den til Maasø, men en del er komne til Hasvik
kirke».
N. Nicolaysen omtaler fra Maasø kirkes alter et skab med
billeder: en figur med pavelig hovedbedækning, St. Olav med oks
og to biskoper.
Paa skabets bagside er indskrevet aarstallet 1574 Ovenpaa
dette skab er sat et mindre af samme slags. Over kirkens
kor-bue er fæstet et udskaaret træbillede. Alle disse levninger fra
middelalderen har rimeligvis tilhørt Ingo kirke.
Den i senere tid opførte kirke staar ikke paa den gamles tomt.
Ved Tufjord paa Rolf sø (ikke at forveksle med Tufjord
paa Magerø-Tunes) har der staaet en kirke, annekskirke til Ingø.
Den maa være bleven ødelagt før 1589, da den ikke nævnes i
reformatsen.
Tomten af kirken, som har ligget paa Kirkeneset, kunde
sees endnu i 1889; ligesaa kirkegaarden.
Kirkens sølv og disk samt 2 messingstager kom til Ingo kirke.
Hjelmsø præstegjeld var eget præstegjeld i 1589; det
omfattede i 1593 værene: Hjelmsø, Knarvik, Latø og Stappen.
Stappen henføres dog efter 1601 til Tunes præstegjeld.
I 1624 angives værene: Hjelmsø, Knarvik, Latø, Stappen,
Vandfjord, Stikkelvaag, med 39 bønder og 11 fuldlots drenge.
I 1630 blev Hjelmsø anneks til Ingø præstegjeld.
Ifølge reskript af 1 Ode mai 1746 blev Hjelmsø anneks
nedlagt og kirken nedrevet 1747.
Om Hjelmsø kirke heder det i 1694, at den var meget
gammel.
Kirken har staaet ved fiskeværet Kjeilen, og tomten var 9 m.
lang, 6.50 m. bred, men har ikke været omgivet af kirkegaard.
Denne har ligget paa Kirkeneset, og dens mure kunde i 1889
delvis sees.
Tunes var ifølge den trykte reformats eget præstegjeld i
1589 med et anneks i Stappen. I et haandskrevet eksemplar af
reformatsen i rigsarkivet staar desuden: «Oc en Annex lieder
Skarswiig.»
Tunes præstegjeld omfattede 1598 værene: Tunes,
Vandfjord, Skarsvaag, Opnen, Helgenes og Kamø.
Efter 1620 nævnes ikke Tunes som eget præstegjeld, ja
selve været Tunes synes allerede paa denne tid at være blevet
ganske øde: endnu i 1668 heder det: «tilforn bebygget, nu
aldeles øde». I begyndelsen af det 18de aarhundrede boede 5
mand her, men efter 1 720 var stedet atter øde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
