- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
278

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 7 (i

FINMARKENS AMT.

Herredet maa kjøbe alt bygningstømmer og alt, hvad der
forbruges af brændeved. 1 8 af indbyggerne bruger væsentligst
torv til brænde.

Herredet kjøber bygningsmaterialier baade uforædlede og
forædlede.

Middelprisen i aaret 1900 pr. meterfavn brændeved var for
birk 17 kr. og furu 17 kr.

Middelprisen i aaret 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 33
kr.; dimensionerne var 6" top og 5—6.5 m.s længde.

Paa Magerøen findes meget lidet torv; i Honningsvaag,
Kjelvik og andre tæt beboede steder brændes stenkul. Paa
fast-landssiden findes en del torvmyrer, tilstrækkelige for
befolkningen i lang tid.

Der er nemlig paa indre side af Magerøsnud større myrer,
som egner sig for torvskjæring, og som benyttes ogsaa af befolk
ningen i Lafjord, Kaafjord, Porsangvik og paa Lille Tamsø.
Paa selve Magerø skjæres lidt saakaldt fjeldtorv, men jordlaget
er tyndt.

Fiskeri er hovednæringsvei, og det er alene det fiskerige
hav, som har bragt folk til at bosætte sig paa disse golde, taagede
strande med sine storme og sin sne.

Her fiskes torsk, sei, hyse, kveite, brosme, uer, steinbit,
lodde og sild. Der benyttes mest liner, dernæst garn, not og vad.

Der drives et betydeligt fiske i Kjelvik herred, saavel af
den fastboende befolkning som af fremmede fiskere, især fra
Tromsø og Nordlands amter, ogsaa delvis fra andre kanter af
landet, saaledes fra Romsdals amt.

Fangst af lodde med stængenot drives ivrig i maanederne
marts—juni.

Sei med synkenot er ogsaa et større fiske for Honningsvaag,
men mest fra Repvaag og Lille Tarasø i maanederne juni—august.
Der samles især paa Repvaag en stor mængde fremmede fiskere
til dette. Seien sælges mest til de russiske kjøbefartøier, der i
stort antal samles i havnene i maanederne juni—august, og
betales med mel og trævarer, men i de senere aar ogsaa meel kontant.

I Kjelvik herred fiskes fra 20 000 til 50 000 kg. kveite aarlig.
Heraf er tre fjerdeparter solgt til russerne og resten iset til eksport
for 20 øre pr. kg. Fisket foregaar ved Repvaag og omegn samt
Honningsvaag og omegn fra juni til og med december. Det
drives hovedsagelig nær land og i fjordene.

Nordlig ud for Porsangerfjord og ’i1!i sjømil fra nærmeste
land ligger en meget bekjendt fiskeplads kaldet Sleppen. Paa
"denne banke er grundeste sted 40 favne vand; den ligger paa
71° 98A’ nr. bredde og paa 26° 47’ længde øst f. Greenwich.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free