Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 il O FINMARKENS AMT.
Kistrand herred.
Kistrand herred (4840 km.2, i 1891 1760 indbyggere, i
1900 1 947 indbyggere) udgjør Kistrand præstegjeld og sogn med
Lakselven kapel.
Herredet udgjør Kistrand lensmandsdistrikt og Kistrand thinglag.
Kistrand kan maaske komme af kid, et kid.
Finnerne kalder Kistrand Goak-giedde.
Kistrand hovedkirke ligger paa 70° 28’ n. br. og
14° 31’ øst for Kristiania meridian.
Herredets udstrækning i nord og syd er omtrent
100 km. og den største bredde op til 48 km.
Kistrand herred omgives af Kjelvik, Maasø, Hammerfest,
Talvik, Alten, Koutokeino, Karasjok og Tanen herreder.
Kistrand herred ligger paa begge sider af Porsangerfjorden
og indbefatter tillige fastlandet syd for denne fjord op til
Karasjok herred.
Grændsen mod Karasjok gaar fra vest til øst sydlig for
Skoganvarre og over det 1017 meter hoie fjeld Vuorjegaissa.
Skoganvarre med Øvrevatn i Lakselvdalen ligger i Kistrand,
ikke som paa de ældre karter angivet i Karasjok.
Kistrand herred deles ved Porsangerfjorden og Lakselven.
Fjorden er bred og lige og tillader de nordlige havvinde
uhindret at trænge ind i fjorden, og dette er aarsagen til, at her ikke
er fjorddistrikternes bedre klima og vegetation, førend man
kommer henimod Kistrand, hvor fjorden bliver smalere og har mange
større og mindre øer, som dog for det meste er ganske låve.
I Porsangerfjorden ligger nemlig flere øer, som hører til
Kistrand herred. Den nordligste er Store Tamsø. Det er en stor,
flad ø med multemyrer og dunvær.
Den største ø inde i fjorden er Bena\ den nord vestlige del
bestaar af dolomit.
I Porsangerfjorden kan man langs begge fjordbredder
forholdsvis let komme frem tilfods.
Vestsiden af fjorden er ikke saa vild som østsiden.
Fjeldene er lavere og mindre steile, og de golde stenmasser afbrydes
jevnligen ved grønne lier og smaa sletter ved bjergenes fod.
Allerede i Svartvik træffes smaa birketræer enkeltvis, og
indenfor Skarvberget, et forbjerg længere ind, bliver løvskogen
temmelig frodig.
Fra Repvaag til Kistrand fører veien over øde fjeldstræk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
