- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
290

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



2 il O FINMARKENS AMT.

udgaaende halvø, som kaldes Njarggakus, delt i to fjordarme,
Vestbotn og Østbotn, som begge hver for sig er omtrent 12 km.
lange.

I Vestbotn munder Lakselven.

Vestbotn er grund lige ud til øen Ræsek, og det er
vanskeligt at komme frem der med baad, undtagen ved høivande.
Strømmen gaar stærk mellem Stabbursnes og nordsiden af
Njarggakus.

Lakselv da leu i bunden af fjorden har flere flade,
skogklædte moer ; der er låve aaser og paa siderne bratte, nøgne fjelde.

Fra bunden af fjorden kan man ro opover til kirkestedet.

Der er ogsaa en vei fra en vik i fjorden opover l/i mils
vei gjennem skogen, for det meste over flad mark, til kirkestedet
og til handelsstedet Smørstad.

Lakselv kapel ligger paa en grøn, skogfri flade, omgjærdet
paa tre sider af hoie, skogklædte, gamle sandmæler; paa don
fjerde side løber elven. Denne er temmelig strid nedover
dalforet og danner flere frodige, skogbevoksede holmer. Dens
bredder er oftest høie, bare sandmæler uden lyng og græs. Elven har
ofte skiftet lob.

Der, hvor nu den lille kirke ligger, siges at have været
en holme.

Lakselven kommer fra de to Lævdnjajavrek eller Lakselvvøtn
i syd paa veien til Karasjok, og langs dens bredder vokser rigelig
furu- og lovskog.

Oeune egn hører til de vakreste i Finmarken. Her saaedes
før endog lidt korn, som dog ikke altid modnedes. Jordbunden,
som paa de fleste steder i sognet bestaar af sand og aur, er her
som i Børselv frugtbarere, lerblandet; klimatet er gunstigere,
da egnen er beskyttet mod vindene fra havet, og tillige har ly
fra landsiden ved høie fjelde omkring fjordbunden; der er enkelte
tinder med sne. De nærmeste omgivelser er flade lier og sletter.

Ved lavt vande kommer man selv med en liden baad ikke
længer end til Stabbursnes, paa vestsiden ligeoverfor den nordligste
pynt af Njarggakus.

Omegnen omkring Skoganvarre, som ligger i Lakselvdalen
ved Øvrevatn, ansees for en af de vakreste strækninger i
Finmarken.

Ovre Lakselvvatn er omtrent 1/a mil langt og temmelig
bredt. Det har vakrere omgivelser end Nedrevatn. Lige ned til
bredderne staar der furuskog; længere opover de jevnt
skraanende fjelde er lovskog. Fjeldstuen ligger inde i furuskogen ved
en vik, bag et fladt, af høie ranke furutræer bevokset nes.

Nedenfor fjeldstuen ligger en liden grøn, skogklædt holme,
hvor der har været et gammelt offersted.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free