Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 il O FINMARKENS AMT.
Børselvens dalføre er temmelig bredt med vide moer. Dalen
har først i den øvre del retning mod nord og bøier saa om mod
vest og sydvest. Her er gode enge samt løvskog og noget furu.
I elven er der nogen laks.
Landet nordenfor Børselven stiger langsomt og jevnt op fra
bredden; det er et øde land uden birkekrat. Kun enkelte smaa
bugter er paa den langstrakte kyst beboelige.
Ved gaarden Ytre Kjæs ligger Kjæsklnbben.
Sneløsningen foregaar ikke før i slutningen af mai. Somme
aar gaar sneen ikke bort før i slutningen af juli.
Det faste fjeld omkring Porsangerfjorden er i den
nordlige del kvartsitiske skifere, kvartsit, tildels ogsaa smaakornet
gneis. Tversover fjorden i den indre del fra Goarahak til
Bors-elven er et belte af dolomit, ledsaget af graa og rødlig lerskifer.
Dolomit optræder mange steder, saaledes paa den store Renø
i Porsangerfjorden. Ivarholmen og Næverholmen bestaar af
dolomit med lerskifer; ligesaa bestaar nordsiden af bugten ved
Børselv af dolomit.
Troldholmen bestaar af graa dolomit med lag af
kalksandsten. Ved Kolvik er grændsen mellem en kvartsitagtig bergart
mod vest og dolomit i øst.
Dolomiten rager flere steder op som søileformede klipper.
Paa Troldholmen i øst for Renø er der ogsaa saadanne klipper.
Nogle af disse omkring mandshøie søiler har givet øen navn af
Troldholmen.
Ved Østbotns bund er hornblendeskifer og hornblendegneis.
Gaisserne op mod grændsen af Karasjok bestaar af yngre
kvartsit, som hviler paa de ældre lag af grundfjeldet.
Ved Lakselven og ved Børselven er der terrasselandskaber.
Der er en del jættegryder i Kistrand, f. eks. paa Veines
nær Kistrand, i Vuollajokka paa sydsiden af Nedre Laksel vvatn og
ved Skoganvarre. Disse sidste, der ligger ca. 1 km. fra
fjeldstuen, er maaske de vakreste. Der er en hel række af dem.
Elvene i Kistrand herred fra Repvaag til Stabburselven og
fra Lakselven til Kjæselven er før omtalte (bind I, pag. 275,
276, og bind I, pag’ 278 og 279).
Ved Lakselvens nedre del er der moer og terrasser, der
angribes af vinden og elven. Landvinden blæser om vinteren
sand ud af sandmælerne, flommen om vaaren trænger sig
indunder det udhulede torvdække og river løs og fører det med sig.
Den tager paa denne vis hele jordstykker fra enkelte eiendom me
og ører op.
I Kistrand herred gaar laksen op i følgende elve:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
