Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 il O
FINMARKENS AMT.
Lakseelven kan roes 2—.’S km. Østbotn og Vestbotn fryser;
paa østsiden fryser fjorden fra Børselven og indover 3 mil,
paa vestsiden til Kolvik. Isen ligger fra slutningen af februar
til mai.
Jordsmonnet i Kistrand herred er mest sand og sandmoer
med skrind, tynd jord, dels er der rullestene og grus i bunden.
Paa enkelte steder i Lakselvens dalføre er der ler og lerblandet
sandjord. Den bedste jord er i Lakselvdalen og i Børselvens
dalføre.
Ved de større elve bestaar jordsmonnet hovedsagelig af sand,
tildels lidt lerholdigt, men ved elvebredderne kan der optræde
endog flyvesand. Paa enkelte steder træffes ogsaa ler af
betragtelig mægtighed, saaledes i Skogende, Østbotn og Ildskog.
Der er ogsaa endel myr; i sin helhed er jordbunden i herredet
skrind.
I Kistrand faaes byg, havre og rug aldrig modent, og poteter
kun i enkelte aar. Poteterne sættes, eftersom aaringerne er, dels
i slutten af mai, men almindelig i begyndelsen af juni og kan
spises i slutningen af august. De tages almindelig op midt i
september. Engene begynder i almindelige aar at grønnes sidst
i mai og begyndelsen af juni, slaatten begynder sædvanlig i
förste halvdel af august.
Man har i ældre tid forsøgt kornavl, men har ikke senere
gjentaget forsøget. Nu avles kun lidt næper, gulerødder,
kaalrabi og kjøkkenurter.
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager.........0.0 km.2
Eng..........2.7 »
Ager og eng.............. 2.7 km.2
Skog................150.0
Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne..... 4 687.3
4 840.0 km.2
Der er græsrige enge ved Børselven og ved selve Kistrand,
skjønt her tildels er meget myret. Der er nogle udslaatter i
dalene.
Hjemmehavnene er paa de fleste steder daarlige, mange
steder rent usle. Opefter de storre dalstrøg er der gode
fjeld-beiter, men det er hovedsagelig hestene, som slippes her, da
fjeldbeiterne ligger for langt fra bopladsene til at kunne
benyttes som hjemmehavn, og sæterbrug har ingen begyndt med. Dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
