Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 il O
FINMARKENS AMT.
Stabburselvdalen er bevokset med skog fra elvens munding og
helt opover. Størstedelen heraf er løvskog, mest birk, der dog
paa de høie moer er liden og forkrøblet. Længere oppe i dalen
findes noget furuskog. De til dyrkning skikkede strækninger
ligger lavt langs elven og er bevokset med frodig løvskog samt
har god gfæsbund.
I de ytre sidefjorde i Porsangerfjorden er skogen liden og
forkrøblet; længere inde i fjorden er den ret væksterlig.
Der er i det hele ikke saa lidet skog af birk i Kistrand
herred. Der strækker sig saaledes birkeskog fra Billefjorden
langs Porsangerfjordens vestside og op igjennem Stabburselvens
dalføre, videre er der noget skog ved Børselvens dalfore, og
endelig er der op igjennem Lakselvens dalføre fra Vestbotn
ligesom opigjennem dalen fra Østbotn dels birkeskog og dels
furuskog. Herredets samlede areal af skog kan anslaaes til
150 km.2 Det areal, hvorover spredt skog vokser, er større.
Skogen er i det hele af noksaa god beskaffenhed, væksterligheden
er maadelig.
De nordligste furutræer paa kloden er sandsynligvis de, som
vokser i Børselvens dalføre i Kistrand herred paa
Porsanger-fjordens østside, og som findes afsatte paa professor Friis’s kart
over Finmarken paa 70° 21’ nordlig bredde.
Ved Børselven paa Porsangerfjordens østside skal ogsaa
være nogen, men liden og kort furuskog. Tidligere var der
temmelig stor furuskog i Børselven. Da de første kvæner kom til
Børselven, og landet blev ryddet, blev skogen ødelagt. Desuden har
renen hindret skogens gjenvækst.
Schnitler omtaler birkeskog paa Porsangerfjordens vestside:
Indenfor Repvaag efter Finnebyelven, ved Smørfjordelven
er mangfoldig birk, ved Olderfjord ligesaa og ved Billefjord, samt
i og indenfor Tobesbugten ved Stabbursnes, fra hvilke indfjorde de
folk paa Magerø lader hente deres brændeved, saasom de intet
deraf paa øen har.
Tømmer og det meste trævirke faar herredet især fra egne
skoge, der for en del ogsaa forsyner naboherrederne ved kysten.
I den ytre del af herredet hentes dog en god del mere forædlet
trævirke sydfra.
Der sælges uforædlede skogprodukter.
En del tømmer og baadbord kjøbes.
Middelprisen i 1900 pr. favn birkeved var 10 kr., for or 6 kr.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 15 kr.;
dimensionerne var fra 4—8 m. 6 toms.
Der leveres kun lidet større salgslast og smaatømmer tilsalgs.
Der kjøbes kun lidet bygningstømmer, og der sælges meget lidet
brændeved, men der er nok til eget behov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
