Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
FINMARKENS AMT.
andre mindre, ligesom det falder til. Her falder og ræve af
forskjellige sorter, røde, korsræve. Men finnerne, som de skyder
kobber, ryper og harer, saa kan de bedre faa livets ophold. Og
er det vel aarsagen, at de ikke fisker saa flittig som nordmændene.
Derudi kan man kalde dem lyksalige, at de er ubekymrede, et aar
og en dag er ligemeget for en fin, og lader de gjerne hver dag
have nok i sin plage. Naar de har noget, deler de gjerne
indbyrdes og hjælper hverandre, saalænge de kan.»
Skog. Der vokser i herredet birk, rogn, ener, vidje og lidt or.
Furuskog er der ikke i Lebesby; den er nu uddød.
Birken er det eneste træ, som i Lebesby danner
sammenhængende skog; enkeltvis træffes rogn, hvis bær sjelden modnes.
Vidje optræder fleresteds som tæt krat.
Birken er ofte liden og lavstammet, forkrøblet, men kan dog
opnaa en tykkelse ved roden af ca. 20 cm. Enkeltsteds danner
birken et tæt og næsten ugjennemtrængeligt krat.
Af skogene uddrives kun ved til brændsel for nærmeste
gaarde, og de giver intet overskud til salg.
Hugsten foregaar om vinteren, saa store stubber bliver
staaende igjen og raadner.
Skogen har vistnok tidligere været større end nu. Der har
været furuskog, og fururødder er fundet i myrer i selve Lebesby.
Birkeskogen er i det hele stærkt hugget. Der er adskillig
birkeskog i den indre del; nær fjorden er den stærkest hugget,
men længer oppe i dalene er der endnu meget skog.
De steder, hvor der er skog, er Storfjord, Ifjord, Lebesby og
Bækkarfjord. Ved kysten er ingen træer eller skog.
Skogarealet kan skjønsmæssig anslaaes til 100 km.ä; det er
kun løvskog. Efter Keilhau ligger birkegrændsen i Lebesby 220
m. o. h.
I Ifjord og Lebesby er skogen væksterlig, ellers vokser den
langsomt.
I dalen ved Søndre Tennungvatn er lidt birkeskog. Større skog
er der i Langfjorddalen og i den dal, som strækker sig op fra
Torskefjorden.
Der kjobes bygningstømmer, men sælges brændeved til
dem, der selv ingen hugstret har. Stenkul benyttes til brændsel,
ligeledes koks og torv.
Middelprisen i 1900 pr. favn birkeved var 13 ä 14 kr.
I Lebesby er der mange myrer.
Flere er vanskelig farbare uden i tørre somre, og naar tælen
er i jorden, saaledes de store myrer mellem Silvøtn og Tranevatn
samt syd for Vikt jernene; de fleste myrer er dog gangbare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
