Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IÆBKSBY HERRKD.
359
dømte for forseelser, hvoraf ogsaa kommer, at de er ikke af
det bedste slags, men saadanne, som Stephanus kalder jøderne
i apostlernes gjerninger: haarde halse og uomskaarne i hjerter
og øren, hvorover jeg ogsaa har udgrædt og med megen
græmmelse bortarbeidet den største del af mine kræfter.
I Lebesby er hovedmassen af den fremmede befolkning
finner, de bor hovedsagelig i Landersfjord, Ifjord, Storfjord, Veines
og Torskefjord.
En del kvæner bor i Govik, Veines, Torskefjord og Kjøllefjord.
I 1851 var der af de henved 80 skolepligtige finnebørn i
Lebesby ikke et eneste, som forstod norsk.
I Lebesby kreds, i egnen om kirken, er den norske
nationalitet i overvægt, og de faa, som er af fremmed herkomst, taler
norsk.
I de to kredse Torskefjord og Bækkarfjord er der flere
finner, og i Bækkarfjord ogsaa nogle kvæner.
I Torskefjord er fornorskningen gaaet tilbage; der er 3 norske,
11 finske og 1 kvænsk familie.
I bnnden af Laksefjord i kredsene Ifjorden og Landersfjorden
er befolkningen overveiende finsk, og det finske sprog holder sig her.
Børnene, som kommer til skolen, kan i regelen ikke et norsk ord;
i hjemmene har de kun hort finsk, og paa grund af den afsides
beliggenhed kommer befolkningen lidet eller intet i berørelse med
nordmænd. De børn, der i de senere aar har forladt skolen, kan
tale norsk nogenlunde, og det samme er tilfælde i Storfjord.
Talesproget i de finske hjem i begge disse kredse er kun
finsk, og de finske børn kommer til skolen i regelen uden
kjendskab til det norske sprog. Derimod hænder det undertiden, at de
kvænske børn kan fra hjemmet af noget norsk.
Paa vestsiden af fjorden, i Veines kreds, er indvaanerne
udelukkende af fiusk eller kvænsk herkomst. Kjendskabet til norsk
var for 20 aar siden ringe, og børnene kommer til skolen kun med
kjendskab til det finske eller kvænske sprog.
Nu kan børnene paa faa undtagelser nær, naar de forlader
skolen, forstaa norsk og udtrykke sig paa norsk. Klædedragten
gaar over til at blive norsk.
I den udenfor liggende kreds Govik er befolkningen væsentlig
af kvænsk eller kvænskblandet herkomst. Her er i hjemmene
norsk det daglige talesprog, ialfald ligeoverfor børnene. De voksne
anvender indbyrdes hyppig kvænsk, men taler ogsaa indbyrdes
norsk; kvænerne i Govik er at betragte som fornorskede.
De øvrige kredse er at betragte som norske.
Om oplysningen i Kjøllefjord præstegjeld 1741 bemærker
Werløe:
«En stor aarsag til, at ungdommen ikke kan komme fort i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
