Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 4 ti
FINMARKENS AMT.
Perletind (Berlogaissa), 635 m., er svagt afrundet øverst og
har steile skraaninger.
Flattind (Duolbasgaissa), 668 m., er øverst flad og har
stup-brat fald mod øst og syd. Fra Flattind mod nordøst ligger
efter hverandre langs med kysten 7 fjeldklumper, som fra
Tanafjorden fortoner sig eiendommelig. Alle disse fjeldklumper er
oventil flade med steil skraaning paa henimod 200 m. mod
sydøst. Under den sydøstlige skrænt er en afsats med endel
smaavande. Herfra sænker landet sig i to afsatser ned mod
Vestertana.
Nova (Nurkke) paa Langfjordens sydside er 518 m. høi. Fra
Langfjorden fortoner den sig som en mægtig kegle med afrundet
top. Fra toppen er vid udsigt over fjorden og landet nordover.
Paa halvøen mellem Langfjorden og Vestertana er mange
dale.
Den vestligste, Bokselvdalen, har sine sidedale paa begge sider
af Hundetind og gaar mod nord ca. 12 km. med steilt fald; ved
udløbet ligger 3 gaarde Boksjok.
Dalen østom Nova (Nurkke) har tildels utilgjængelige sider,
især øst for Nurkke, som stiger ret op fra dalen.
Kistedalen (Gistovagge), en ca. 10 km. lang, kroget dal,
munder ud i Langfjorden, skraa overfor Lille Langfjord paa fjordens
nordside, den har steile sider. Dalbunden er græsgroet. En
mærkelig trang sidedal gaar fra denne dal op syd for Perletind
(Berlogaissa) og ender i flere afdale pludselig op i det flade pla
teau sydvest for Perletind.
Indre Liverdalen gaar fra Langfjorden sydøstover paa Perle
tinds nordside. Dalbunden stiger først svagt, senere raskt; dal
siderne er høie og utilgjængelige.
Diger muldalen fra Langfjord modes med Kratdalen (Rottovagyej
fra Tanafjorden; det er korte, men dybe forsænkninger i fjeldet.
Digermuldalen er fuld af ur og sten. I Rottovagge er endel
græs. Den ser grøn ud fra Tanafjorden og stikker derved af
mod de graa omgivelser.
I fjeldsiden mod Tanafjorden ligger en række gjel og dale.
Enkelte, kun 1 km. lange, fortsætter som smaa botner. Størst
er Breivikelvens dal ved gaarden Breivik.
Bugterne ved Vestertanas bund fortsætter sydover i flere
forsænkninger og dale, saaledes:
Giloelvens dalføre gaar mod nordøst og munder ud i Vester
bugten. Ca. 3 km. fra Vesterbugten ligger Lavtavøtn. Dalen er
tildels græsgroet, og der er endel smaabirk.
Bielvens (SuorcCejokkas) dal er vel 10 km. lang og munder ud
i østre bugt af Vestertana, hvor der ligger gaarde. Der er
græs og omkring mundingen endel birkeskog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
