Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fl NM A It KENS AMT
jokka og mellem Tana og Renokselven. Siderne er næsten
ube-stigelige.
Mellem Tana og Rappelven (Maskejokka) strækker sig til Pol
mak grændse og videre en fjeldstrækning Rappelvfjeld
(Maskerarre), med bratte skraaninger til alle sider.
Fjeldet er i høiden fladt med store vidder; den største høide,
ea. 300 m., ligger i syd ved grændsen af Polmak.
Omkring Polmak-grændsen er der smaavande mellem rækker
af smaahauge af grus og sand.
Vest for Rappelven henimod Sommervatn er lavere, tildels
skogklædte aaser, 200—280 m. høie.
Vest for det Store Sommervatn (Gæssejavrre) over til
Bjørnhul-vøtn er landet forrevent med mange smaatoppe, i høiden over
saaet med løse stene.
Strækningen syd for Sommervaselven indtil Lebesby grændse
i vest og Polmak i syd er øde og ensformet med enkelte
bølgeformede forhøininger. Her er ingen skog og lidet vege
tation.
Enkelte elve har fordybet sine leier til gjel; det største er
Diinkratelvens (Urjaladnajokka). Dette gjels længde er ca. 11 km.,
og dybden tiltager mod elvens udlob i Rappelvvøtns
dalsænkning. Skraaningerne er steile, mangesteds næsten lodrette,
foldet meste med fjeld paa begge sider.
Sommervaselven, der falder i Dunkratelven, har fordybet sit
leie paa lignende vis. Skraaningerne bestaar i det øvre løb her
af ler, aur og sand.
I den søndre del af denne strækning er skraaningerne sva
gere. Løse stene ligger nogle steder i mængde; paa somme
steder ligger isolerede, vældige stenblokke, der paa afstand ofte
fortoner sig eiendommelig; ellers er der intet, uden enkelte
vande og smaa blinkende pytter, som afbryder den øde ensfor
mighed.
Kun sjelden sees det faste fjeld i dagen; oftest er over
fladen dækket med lyng og mos; i den lavtliggende del af dalene
er der løvkrat og kjærringris.
Paa den liade liøislette er der flere steder jordlag af ikke
ubetydelig mægtighed.
Dale mellem Vestertana og Tana er:
Tarmfjorden fortsætter sydover i Tarmfjordelvens dal.
Vinterveien fra Vestertana til Bonakas ved Tana ligger gjen
nem dalens øvre strøg. I dalen er der lovskog og græs.
Bmokselvens (Golgokjokkas) dalføre begynder med Renoksvatn,
gaar sydøstlig, saa mod øst og nord, til det forener sig med
Tanadalen overfor Norskholmen. I den øvre del er dalen trang
som en kløft, senere er den aaben og bred, flad og myrlændt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
