Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
FINMARKENS AMT.
Langs elvens vestside ligger en hel del bebygning, der er
tættest fra Tanen kirke og sydover, ca. 6 km. Senere er
bebygningen mere spredt.
Dalsiderne stiger som regel temmelig steilt. Paa østsiden
er dalsiden en sammenhængende fjeldskraaning med
gjennemsnitlig høide vel 300 m. Paa vestsiden er fjeldet lavere og
mindre sammenhængende.
Paa fjeldsiden paa elvens østside fra mundingen til Harr
holmen vokser mos og græs samt lidt kratskog her og der.
Sydligere bliver skogen væksterligere. I den sydlige del gaar
løvskogen op til en hoide af 150 m.
Fjeldsiden paa elvens vestside fra Grmnesodden til vest for
Bonakas er omtrent nøgen. I de lavere strøg er der mos og
græs; længere op er dalsiden nøgen eller uret.
Syd for Bonakas er der paa fjeldskraaningerne løvskog, der
omkring Kappel ven og søndenfor gaar op til vel 200 m.s hoide.
Græsvæksten bliver ogsaa rigere, eftersom man fjerner sig fra
fjorden, og birkeskogen bliver kraftigere længere syd. Foruden
birk vokser or, rogn, asp og heg.
Tanadalen er et vakkert dalføre.
Landet paa østsiden a f Tanaf jorden og Tana
er den vestre del af Varangerhalvøen.
Denne strækning er et fjeldland med flere i forskjellige
retninger gaaende længere dale med talrige sidedale.
Selve fjeldene er forholdsvis flade i høiderne, svagt afrun
dede eller bølgeformede. Mod kysterne er landet næsten
overalt steilt. Intetsteds er der særlig udprægede toppe eller tinder
I hoiden bestaar overfladen som regel af skarpkantede stene.
Især er den nordlige del, fra Leirpollen og ostover, stenet. Det
hele er en graa, trist stenørken med lidt mellemliggende grus.
De løse stene synes mange steder at have betydelig mægtighed.
Langs fjeldenes fod er ofte større urer. Naar sneen smelter, gaar
vandet gjennem stenlaget og forsvinder, for længer nede i dalene
at komme frem i dagen.
Fjeldene har intetsteds storre høider. Stangenestind stiger til
724 meter. Ellers er liøiden 4—600 m. eller lavere.
Bebygningen ligger ved bredderne af Tana, i . enkelte
dalstrøg og paa nogle steder af kysten.
Græsvæksten er sparsom, især i den nordre del af denne
strækning. Der vokser mos og lidt græs. Fjernere fra Ishavet
er i de inderste dale græsvæksten mangesteds endog frodig, og
løvskog dækker dalsiderne.
Fjeldene i denne del af herredet skal omtales fra nord til syd.
Raggohalvøen kaldes halvøen mellem Tanafjord i vest
og Kongsfjord i ost.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
