Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TANEN HEliHED.
let at komme under seil i vestlig vind. Der er god holdebund,
20—40 m. dybt. Man bør ankre saa langt op i bugten som
muligt for at have ly af odden i nordlig vind. Midt i indløbet
ligger en grund, 9.5 m. I sjøgang bør man holde 100—150 m.
nord eller syd om grunden.
Længere østlig er Gamvik havn, hvor der er indseiling paa
begge sider af grunden Baren, som har sort varde med hvidt
belte og triangel. Man ankrer imellem den indenfor denne grund
liggende lille runde holme og fastlandet paa omtrent 5 favne
vand. Russiske og andre lidet dybtgaaende fartøier ankrer ogsaa
helt inde i bugten, hvor man ellers staar paa grund ved lavt
vande; indseilingen er vanskelig, saa ankerpladsen ikke bor søges
uden lods, der bor paa stedet.
Den er meget aaben for ostlige vinde, derfor daarlig havn i den
slags vind. Bunden er ler og sand; dybden ved bøierue er 13 m.
Inde i havnen er 4 jernstænger og moringsbøie. Indenfor
jernstængerne kan otringer og seksringer ligge flot ved lavvande
paa 1.3 m.s dybde.
Syd for Gamvik findes havn i Kaaven og Kvalviken, som
begge er aabne mod øst.
Ca. 9 km. syd for Gamvik ligger Risfjord havn, en af de
bedste havne i Østflnmarken, liggende lunt med god holdebund,
ler og sand. Indseilingen er vanskelig i haardt veir.
Havnen bør da ikke søges uden lods. Ved indløbet til
havnen er dybden 8 m. paa det dybeste. Man holder sig under
vestlandet for at undgaa revet, som stikker ud fra odden paa
østsiden. I farvandet mellem Gamvik og Risfjord er der endel
grunder, Bratbakgrundene og Køiøgrwnd.
Paa Skalangsfluen, 1 m. dvb, udenfor Risfjord er anbragt
jernstang.
Køifjord, söndenfor Gamvik gaar 5.5 km. ind mod syd. I
mundingen ligger Køiøen og længere inde endel smaaøer.
Paa grund af den afsides beliggenhed benyttes den sjelden som
havn; der kan ankres inderst i fjorden paa 20 m., sandbund,
i nordligt veir sætter endel dønning ind fjorden. Søndenvind
falder voldsomt ned over de bratte fjelde paa østsiden. Kysterne
er steile undtagen inderst i fjorden paa østsiden. Langs
Koi-f jorden østover til Omgangsiieset strækker sig et lavere forland,
hvis bredde er størst omkring nævnte nes. Udenfor stranden
ligger uogle smaaøer og fluer.
Finkongkjeilen (fiskevær) er den ytterste havn for større
fartøier i Tanafjorden. Havnen er liden, men ren. Dybden 40—60
m. med god holdebund, sand og ler. Den er aldeles aaben for
østlige vinde, i hvilke der sætter adskillig sjø ind paa selve
havnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
