Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TANEN HEKKEl).
Større myrstrækninger er der ogsaa ost og vest for
Tørfuru-aasen samt ved Sommervaselven. Disse myrstrækuinger er
passable om sommeren, naar ikke vedholdende regn har opblødt dem.
Myrstrækningerne langs Renokselven kunde udtappes.
I Langfjordelvdalen er gode slaattemyrer, der lidet udnyttes.
Strækningen mellem Vestertana, Langfjorden og Hopsfjorden
er omtrent uden myr.
Nordkynhalvøen er ogsaa fattig paa myr.
I det flade strøg, der danner vandskjellet mellem elvene til
Hopsfjord i syd og Nordishavet i nord, er der dog endel mindre
myrer.
Boftsamyren, ca. 10 km.ä, kan vistnok lægges under kultur,
om den end er grund. Golgokjokmyren er noget større, og det
endnu større myrareal ved Luftjok—Hana indeholder dyb, god
myr, tjenlig til opdyrkning.
Det er sagt, at disse tre myrstrækninger vilde opdyrket
kunne afgive foder til allermindst 2 000 kjør.
I Tanen herred findes i det hele lidet to r v myr. I de store
fiskevær Mehavn, Gamvik og Berlevaag bruges meget stenkul, og
som en hjælp tager folk lyngtorv, der paa dybere steder kan naa
0.5 m.s mægtighed. Langs Tanafjorden findes hist og her en
mindre torvmyr, som benyttes. Forøvrigt hjælper folk sig for en
stor del med lyngtorv, som paa mange steder findes ganske
rigelig. 1 de indre egne brændes mest ved.
I Tanadalen er der et par mindre myrer, som indeholder
brændtorv. Her er der ingen torvdrift; folk brænder ved og
tildels stenkul. ^
I Golgokjok og Hana angives at være større torvmyrer, men
de udnyttes ikke.
Multer vokser flere steder i mængde, især i de søndre strøg.
Fornemmelig paa de fredede øer og inde i Tanadalføret er
der mange multemyrer. 1 gode aaringer kan vel samles 100 hl.
Bjørn, jerv og ræv er leilighedsvis gjenstand for jagt.
Hare jages.
Langs kysterne forekommer alle slags sjøfugle, som lom,
maage, skarv, krykje, kjeld, tyvjo o. s. v., mange steder i
umaadelige mængder.
I herredet er kun to større fuglevær, Kongsøerne og Omgangs
stauren, men forovrigt er der mange steder, hvor endel fugl
hækker, saa det er vanskeligt at sige, hvor mange eg og hvor
meget dun der samles.
Det er antaget, at der samles 8 000 eg. Af raa, urenset
dun og fjær af landfugl og sjøfugl er angivet at samles mange
voger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
