Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
FINMARKENS AMT.
Etablissementet nedlagdes paa grund af hvalloven af 11103.
I Mehavn var der, da Keilhau i 1827 besøgte stedet, to eller
tre norske familier, som boede i de sædvanlige, indvendig tøm
rede gammer. Disse var saaledes sammenhængende, at de
lignede en stor jorddynge med flere uordentlige forhøjninger; deres
forfaldne tilstand gjorde denne lighed ganske fuldkommen.
Sletnes er næst Nordkyn den ytterste pynt af
Nordkynhalvøen eller halvøen nordenfor Hopseidet. Her er i 1905 tændt et stort
kystfyr. Sletnes bestaar, efter Keilhau, af lodrette lag, mellem
hvilke der er flere trange indlob, og som udenfor danner en
mængde skjær. Paa denne ganske ubeskyttede, langt i Ishavet
fremspringende flade ligger Gamvik og Steinsvaag, der var meget
besogte pladse under sommerflskeriet. Omtrent en halv mil
udenfor Sletnes er en banke, hvorpaa især nordlændingerne
fiskede. Endnu længer ude satte russerne sine liner.
I Gamvik, et betydeligt fiskevær, ca. 25 km. østenfor Nord
kyn, er poststation, dampskibsanløbssted, telegrafstation og han
delssted.
Gamvik ligger indenfor Sletnesodden. Været dannes af tre
mindre i vestlig retning indgaaende bugter, hvoraf den midterste,
Gamvik, er hovedværet og har mange opsiddere. Disse har fæstede
tomter. Paa været dreves tranbrænderier.
Under loddefisket i aarene 1871—77 drev her
gjennemsnitlig 134 baade med 560 mands besætning og et udbytte af
1 600 stkr. fisk pr. mand. I 1898 var her over 1500 mand.
Loddefisket foregaar almindelig i Vi til V» mils afstand
fra land. Fra været drives derhos sommerfiske efter torsk og
kveite.
Havnen er aaben for vind og sjø fra nordøst til sydøst, østlig
og østsydøstlig vind sætter værst sjø ind paa havnen. Den indre
del af havnen, som er grund, kan i regelen kun benyttes af
baade; den er god og rummelig, men bliver tildels indskrænket
derved, at mindre fartøier tyr derind. Disse fartøier ligger paa
grund ved udfaldt vand.
Paa sydsiden af Gamvikbugten ligger Kaaven, hvor endel
fiskerbaade har sin landing, men havnen er her ubeskyttet.
Paa nordsiden af Gamvik og parallelt med denne ligger
Elvevaagen, der nu sjelden benyttes som havn. Ved den midt
ud for vaagen liggende Kjeholm samt ved en række skjær
mellem denne og det vestre land er havnen for endel beskyttet.
Omgang ligger paa en liden slette, der vender aaben og
ubeskyttet ud mod havet; paa den anden side støder til sorte, steile
bjergkammere.
Omgang har i fortiden været vel beboet og havt egen kirke,
der nævnes i reformatsen og endnu i det 18de aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
