- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
416

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINMAHKKNS AMI

dalsiderne i dens øvre del er græsgroede, i den nedre del er den
desuden bevokset med løvkrat og mere eller mindre forkrøblede
birketræer.

Ved dalens munding ligger en ikke ubetydelig bebygning
langs kysten: Hammernes, Bergeby og Næsseby.

Vestlig for Bergebyelven, men østlig for elven Alljavæjjokka,
ligger nær Mæskelven Aldafjeldet. Oppe i høiderne, saasnart
affaldet slutter, folger Sørfjeldet (Maddevarre), en vid, Had høislette;
vestlig for denne ligger Duoddareevilas, li 7 9 m. Den er belagt
med store kubisk- eller helleformede stene.

Aldajokkas (Mceskelvens) dalføre gaar fra egnen om Mæskfjorden
i nordlig retning vest for Duoddareevilas og Sørfjeldet (Madde
varre). Dalbunden er græsgroet, og i den nedre del er der i
bunden og paa dalsiderne lovkrat og birk, som ikke opnaar større
dimensioner.

Ved Mæskfjord er der endel bebygning.

Elven Alljavæjjokka boier mod vest under navn af Luoftejokka,
og denne forener sig med den fra nord kommende Hanajokka,
og disse elves dalføre fortsætter i Bugtelvens dalføre i Tanen.

Luoftejokkas dalføre er myrlændt med birkekrat.

Imellem disse to Bugtelvens bielve, Alljavæjjokka og Hana
jokka, ligger i høiderne fremdeles flade fjeldstrækninger; sydligst
saaledes Baisaradfjeld (Baisavadoaivve); længer nord ligger Hornnasen
(Coarvvenjunes), 420 m., Kobbehovedet (Njuorjoaivve) samt endelig
Knutefjeldnasen fCuolbmanjunne), 450 m., vestligere ligger det før
omtalte Bratfjeld og sydligere Kindfjeldet tNierravarre).

1 bunden af Mæskfjorden udmunder fra vest ingen større
elve og vandskjellet over til Tana er ikke langt borte. Fra svd
udmunder i Mæskfjorden Ves te rel ven.

Landet syd for Varangerfjord sænker sig mod
Varangerfjord. Fjeldet er gjennemskaaret af mange elve og bække
med afløb til Varangerfjord fra syd til nord.

I høiden er mange, tildels lange vande.

Langs Varangerfjord er en del myrlændte strøg.

Fjeldene har sine største høider (ca. 400 m. o. h. i syd
langs grændsen mod Sydvaranger og sænker sig mod nord til
Varangerfjord.

Der er i regelen bråt affald mod havet og derfor faa steder
plads for bebygning. Denne ligger mest ved de større vasdrags
udløb i Varangerfjord.

Fjeldet er omtrent overalt dækket med grus og sten, øg
dette er som oftest begroet med et tyndt moslag.

Fra Mæskfjordens bund gaar et dalfore med tildels myrlændt
bund i vestlig retning til grændsen mod Polmak langs
Vester-elven (Njictgojokka).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free