Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4U8
FINMARKENS AMT.
Lattinden, 3K4 m., Holmtinden, Troldet eller Stalla og endelig Hein
berget (Dakkogalle). Sydligere nærmere grændsen mod Sydvar
anger ligger Tørtræaasen, 303 m., Fuglevasaasen, 338 m.,
Snau-fjeldet (Ravoivve) nær grændsen mod Sydvaranger, 371 m.; paa
grændsen af Sydvaranger ligger Kjærringfjeldet (Gærregoairre),
392 m., østligere Fugletinden (Loddegaissa), 359 m., og endelig
ligger aller østligst Ravntinden (Garanascokka), 440 m., trigono
metrisk punkt paa grændsen mod Sydvaranger.
Sneen gaar ved fjorden som regel bort i midten af mai eller
i slutningen af denne maaned; det har hændt, men sjelden, at
man har kunnet kjøre med vogn paa hovedveien allerede i
slutningen af april.
Det faste fjeld i den del af herredet, som ligger syd
for Varangerfjorden, bestaar af gneis. Men hele den nordlige
del af herredet bestaar af sandsten og konglomerat med skifer.
Langs Varangerfjordens nordside er der yngre afleiringer, og
det samme er tilfældet i de fra syd kommende dalfører langs
Ræppenelv og Nyelv.
Mellem Ræppenelv og det vestenfor liggende Sirddagoppe
bestaar kysten af gneis; den gjennemsættes af gange af diabas
ved Sirddagoppe.
Varangerhalvoens geologi og det ved Birgitnes (Bigganjargga) og
i Soledalen (RappenjoaskeJ optrædende mærkværdige gamle konglo
merat med sknringsmærker er før omtalt (bind I, pag. 137 og
138), ligesaa er de mærker efter en lavere havstand, som kan
iagttages i form af strandlinjer og terrasser, før omtalt (bind I,
pag. 151).
Bølgeslagmærker i sandstenen og tørkesprækker i lerskiferen
forekommer.
Elvene i Næsseby herred er før omtalte (bind I, pag.
306—309.
Fossefald i herredet er;
Kubvikfossen, Bergebyfossen, Mæskelvfossen. Vesterelvfossen og
Ræppenfossen.
Den lille Skogjokelv i Karlbotn kommer lige nd af en bakke
og har til alle aarstider, saavel i tørre somre som i vaarflom,
samme vandmængde. Maaske er det en del af Vesterelvens
vand, som har fundet vei under jorden, og den er vistnok
aarsag i et stort forhistorisk jordskred, som engang antages at have
gaaet her.
Af i ildsjøer er der i Næsseby herred efter karterne ."»8l>
med samlet areal af 33.1 kiil.2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
