Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NÆSSEBY HKKRF.I).
423
Antallet af de paa Varangerhalvøen om sommeren beitende
ren er meget betydeligt; før angaves 20000, nu mindre.
Om høsten trækker renen nedover mod gjærdet. Her
sorteres hjorderne. Hver faar sine dyr og skiller de dyr ud, som
skal slagtes eller sælges. Prisen pr. slagteren varierer fra 12
til 30 kroner.
Om vinteren trækker flytfinnen med sine renhjorder syd
over langs Tana ned imod den russiske grændse.
Fjeldfinnerne i Næsseby er saaledes om vinteren i
Sydvaranger og kommer til Næsseby omkring 9de til 10de mai og
driver saa sine ren ud paa Varangerneset uden bevogtning. Saa
bliver de paa Varangerneset til 1ste november, og finnerne har ikke
lov til at drive sine dyr gjennem rengjærdet, som spærrer for
halvøen, før 1ste november. Rengjærdet er 141 /s km. langt.
Fjeldfinnerne havde før telte i Næsseby, men nu har de faste boliger,
huse, og kvinder og børn bliver igjen i Næsseby.
Det lange spærringsgjærde over Varangernes fra Nyborg
til Tana, Skippagurragjærdet, blev sat op for at lette Varangers
flytfinner vogtningen af deres ren, saa de ikke fra
sommerbei-terue paa Varangerneset skulde stryge indover Finland, der var
spærret for vore flytfinner. Dette gjærde har havt den tilsigtede
virkning. Renen gaar saa trygt ude paa Varangerneset, men
finnen forsømmer den. Den vogtes ikke og melkes ikke, og ikke
alle kalve bliver mærkede. Dyrene bliver inere vilde, saa de
maa skydes.
Paa Varangerneset streifer om halvvilde eller forvildede ren
hele aaret. Flytfinnen kjøber sig jord og sætter sig fast i
Næsseby, og han gaar efterhaanden mere over til fastboende.
Der er meget udyrket jord i Næsseby.
1 Vesterelvdalføret, paa begge sider af Vesterelven, og i
et til dette stødende dalføre, der benævnes Luokkajæqgc
(Bakke-myren), er der store strækninger af udyrket jord, som egner sig
fortrinlig til dyrkning, da myrerne her neppe gjennemsnitlig er
over l/s m. ned paa leren. Dyrkbare strækninger findes
ogsaa i dalførerne Said, Eassejokka og Alljavæyje, men her beliggende
noget længere borte fra sjøen og fra de allerede opdyrkede
strækninger.
Langs den gjennem distriktet gaaende vei fra Vadsø til
Tanen er nu det meste af den dyrkbare jord optaget, om end
ikke i sin helhed opdyrket; dog findes endnu langs Klubvikelven
og Hammerneselven adskillig uoptaget dyrkbar jord.
Om den dyrkbare jord har amtsagronom Nielsen meddelt
oplysninger.
Der er adskillig dyrkbar, staten tilhørende jord inden dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
