- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
425

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N.ESSEBY HERRED.

425

Den staten tilhørende jord i Næsseby, der sandsynligvis vil
blive begjæret udmaalt, ligger efter dette hovedsageligst paa
strækningen mellem Hammernes og Abelsborg og har en
udstrækning af ca. 4.20 km.2 Efter gjennemsnitsstørrelsen af de
nu opdyrkede jordeiendomme i Næsseby vil dette give plads for
en forholdsvis talrig befolkning.

Det her omhandlede strøg er saagodtsom skogbart. Udenfor
Giskanamjokka er marken hovedsageligst bevokset med lyng og
jordris; indenfor smaakrat af vidje og birk.

Længere inde paa vidden bag hoidedraget findes flere store
og gode dalstrøg, især ved den indre del af Mæskfjorden, og i
disse er god jord med betingelser for dyrkning. Her er ikke
medtaget nogen af disse strækninger, da der vistnok ikke paa
længe vil blive spørgsmaal om bebyggelse.

Jordeiendommene i Næsseby er nu delte i en masse smaa
lapper spredt omkring, ofte langt fra vedkommende eiers
boplads. Herved fremkommer den besynderlighed, at en familie
flytter et par gange om aaret regelmæssig mellem de steder,
hvor der er jord, der tilhører den; der er altsaa flere bopladse,
hvad der selvfølgelig er uheldigt i mange henseender.

Skog. I herredet er der birkeskog, i dalførerne og i den
indre del af herredet vokser den helt ned til sjøen. Vedhugsten
har taget stærkt paa skogen, saa gammel skog snart ikke findes
mere nærmere bygden end ca. 10 km., men ungskogen vokser
godt, saa at dersom den flk fred, er der neppe frygt for afskogniiig.

Rogn vokser sparsomt her og der, men opnaar aldrig nogen
størrelse.

Asp forekommer kun som buske.

Ener er der overalt, men kun krybende og smaa.

Ligesaa findes vidje i flere arter, hvoraf en enkelt i Suki
har adskillig størrelse.

Or findes kun paa faa steder og kun ganske smaa.

Gran og furu findes ikke, kun et par skud af furu er fundet,
hvoraf det ene i Suki og det andet ovenfor Karlbotn.

I de høiere dalstrøg og dalsider, samt ved myrstrækningerne
er skogen forkrøblet.

Birkeskog og løvkratskog er der syd for de nederste
skraaninger af Jakobsvidden, syd for Sørfjeldet og Dnoddarcevilas,
Hornnasen og Kindfjeldet og vest for Bratfjeld samt vest og
sydvest for Mæskfjord og Karlbotn indtil Ræppenelvens dalføre.

Herfra og østover er det skogbart, undtagen i den midtre
del af Nyelvens dalføre.

De skogbevoksede steder inddeles i lange, smale strimler,
hvoraf hveranden afskoges næsten fuldstændig, og hveranden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free