Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NÆSSEHY HERHED.
42(1
anger, finner fra Tanen og Laksefjord samt borgere fra Vadsø,
Kiberg og Vardø mødtes med svenske kjøbmænd fra Toriieå stad,
med svenske grændsefinner og med russere fra Kola.
Til dette finnemarked søgte fastboende og fjeldfinner fra
4 -5 præstegjeld. Fra Karasjok kom ofte 30—40 heste foruden
alle renraiderne. Paa dette marked saaes omtrent udelukkende
pæskklædte finneskikkelser.
Paa et sted ovenfor Vesterelvfossen har efter sagnet i gamle
dage været et større marked, som besøgtes af nordmænd helt fra
Trondhjem og af russere fra Arkangel.
Næsten al bebygning ligger langs kysten rundt Varangerfjord,
og da dels spredt, dels i mindre husansamlinger.
Nordmænd og kvæner liar træhuse, byggede paa almindelig
maade.
Udhusene er ofte opførte helt eller delvis af torv og jord,
tildels med tilhjælp af gamle baade.
Finnerne, saavel de fastboende sjøfinner som de fjeldfinner,
der nu har boliger ved kysten, har mer eller mindre primitive
jordgammer.
Nogle af gammerne kan indvendig være helt panelede, andre
kun opstøttede med ribber af birketræ, atter andre, og kanske de
fleste, har den blotte torv.
Der er nu flere finner, som har træhuse, f. eks. i
Gand-viken.
Hos nordmænd og kvæner bestaar udhusene af stald, fjøs
og laave under et fortløbende tag.
Foruden beboelseshuset har kvænen badstue, og de
fastboende finner gjerne en hel del smaa stabbur paa stolper, hvori
de opbevarer sine eiendele og madvarer.
Omkring Vesterelvvatn er endel finneganimer, og ligesaa
nogle tildels faldefærdige torvgammer ved udslaatterne, hvor
slaattefolkene holder til.
Finnerne i Næsseby har sine jordstykker fordelt og har tiere
bopladse; thi foruden bopladsen ved sjøen, har de saakaldte
sommerpladse, hvor de efter slaatten flytter op og bliver udover
en del af vinteren; sommerpladsene ligger nær skogen, saa der
er lettere for ved end ved de andre bosteder. De flytter ikke
alle paa én gang til bestemte tider.
Hvor sjøfinnernes jordgammer staar samlede, kaldes de
finnebyer. Rathke skriver i 1802, at de har sin vinterbopæl saa
nær skogen som mulig og afhøster græsset, som sættes i krake
eller ståk til vinterfodring for kvæget; derimod flytter de om
sommeren til de for fiskeri mere beleilige steder; saaledes flytter
finnerne fra Bergeby og Næsseby til Mortensnes om sommeren,
de fra Klubben til Finnes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
