- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Tredje del (1906) /
470

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470

I INMAKKENS AMT.

Dalen gjor et noget ensformigt og fattigt indtrykt med sit
uendelige birkekrat og de nøgne sand- og lerbakker, men er dog
ikke blottet for en egen skjønhed og ynde, naar solen en
varm sommerdag spiller henover det friske birkeløv og de
grønne enge, hvor ogsaa en hel mængde pragtfulde blomster
fryder øiet.

Landskabet gjør i det hele et godt indtryk paa en vakker
sommerdag.

Elven er dalens eneste kommunikationslinje. Vistnok gaar
der om vinteren en livlig trafik til Finland; men det sker med
ren og pulk over islagte og snedækte myrer eller gjennem Enares
lune skoge. Om sommeren er det møisommeligt at færdes
tilfods over myrer og moradser.

Strækningen mellem Neide 11 e 1 v og M u 11 k e 1 v med
Munk fjords indre del grændser mod sydvest til Finland.
Her er temmelig låve aasstrækninger med mellemliggende
smaa-vande, store myrstrækninger og sandmoer. De høieste fjelde
ligger i den nordvestre del, hvor Graafjeldene (Oaivek) naar 29b m.

I hjørnet mellem Neidene!vens nedre løb og Munkfjorden
ligger Bordehøgda, hvis høieste top er 160 m.

Munkelvens dalføre kommer fra den finske grændse i
nordøstlig retning og munder i bunden af Munkfjorden; her ligger
nogen bebygning. Dalbunden har nogen birkeskog og furuskog,
og paa siderne er store myrer. Nogen bebygning ligger i
side-dalene nær den finske grændse, saaledes Svartdalen (Cappisrogge)
og Gjeddebækken ( Havggajokka).

Strækningen mellem Munkelv med Munkfjord,
Neidenfjord og Korsfjord og Sandneselvens va s d r a g
med Langfjorden deles ved Korsdalen, der fra Munkfjordens
bund gaar op sydøstlig og fortsætter henimod Langvatn i
Sandneselvens dalføre.

Den del, som ligger nordost for Korsdalen, er et fjeldplateau
af ringe høide over havet, med nogle toppe, skilte ved
smaa-vande, myrstrækninger og elvedrag.

Landet falder noksaa bråt mod Munkfjorden og Neidenfjord
og mod Sandneselvens dalføre.

Toppe fra syd og nordover er: Korfidalsfjeld, 302 m.,
Angel-fjeldene. 319 111., Skitfjeld, omtrent midt i partiet, Simlefjeld,
trigonometrisk punkt, 235 111., og Strømsbugtfjeld, trigonometrisk
punkt, 212 111.

Fjeldstrækningen fra Korsdalen mod nordøst op for
Langvatn og Sandneselvens dalfore kaldes Hammerfjeldene (VæcerJ.

Strækningen sydvest for Korsdalen har nogenlunde samme
karakter, men siderne falder slakere mod Munkelvens og
Sandneselvens dalforer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:52:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-3/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free