Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYDVARANGER HERRED.
-IH 9
Endnu urørte skoge med træer af kjæmpemæssige dimensioner er
her ikke. Der har gaaet brand over alle disse skoge. Hvor der
ikke sees forkullede rødder og stubber, finder man kul ved at
grave i marken. Furuskogen her kan ikke i dimensioner maale sig
med gammel skog syd i landet; den vokser mellem den t>9de og
den 70de breddegrad. To hundrede aar trænger den for at opnaa
sagtømmers førlighed. Furuen kan, selv efterat bar og kvist er
borttørket, endnu staa i aarrækker uden yderligere at forringes.
Naar man fra noget høiere sted nærmere eller fjernere fra
Pasvikelven søger en videre udsigt over de lavlændte
skogstræk-ninger paa norsk side, møder der overalt det samne syn:
endeløse, alene af store, bløde myrer afbrudte furuskogstrækninger paa
en med renmos rigt bedækket smaakuperet eller af låve rabber
og tørhauge bestaaende grund, vistnok det mest ensartede
skog-landskab af nogen betydeligere udstrækning i Norge. Ogsaa paa
hele Enaresiden er terrænet og bevoksningen det samme som paa
Pasviksiden.
Birken omgiver vandene i Pasvikvasdraget med- en rand af
vakre kroner. Hvor bredden langs vandene er ganske lav og
fugtig, skilles birkeskogen fra vandet ved et graagrønt bælte af
vidjer; og da vandene ovenfor Coalbmejavrre og tildels ogsaa
denne indsjø langs strandene ofte er omgivet med en
forholdsvis bred kant af vandstar eller sennegræs, saa er der lire
vege-tationsbælter i rækkefølge og hvert med sin farve, først den lyse,
græsgrønne rand af sennegræs, indenfor denne det matfarvede,
lyst graagrønne vidjebælte, saa folger et smalt bælte af birkeskog,
og ovenfor denne den mørke, dunkeltgrønne furuskog.
I selve vandene er der større og mindre øer og smaaholmer,
hvoraf nogle er bevoksede med skog, andre er låve og bevoksede
med star og andet græs, der bedækker grunden, saa det ser ud,
som om græsset skjød op af vandet. Især er Botsjavrre rigt
paa saadanne græsholmer, som her er storre og sammenhængende,
dog gjennemskaarne af smale naturlige kanaler, saa man kan ro
imellem disse svømmende græsmarker.
Foruden ved Pasvikvasdraget er der furuskog paa en smal
strækning af henved en geografisk mils længde langs Sai/elven,
der falder i Langfjord vatn. Tidligere har der staaet gode
furu-skoge paa flere steder, saaledes laugs Munkelven, hvor der endnu
gives adskillige furuer; langs Langfjordvatn, hvor der nu sees en
enkelt furu hist og her; samt endelig ved bunden af Jarfjorden.
Neiden- og Jakobselvens bredder siges stedse kun at have været
bevoksede med birkeskog.
Ovenfor Harefossen i Pasvikelven begynder furu med enkelte
træer og fortsætter paa skraaningerne langs med Klostervatn.
Derfra og videre opover til Næverskrukbugten og Holmfoss er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
