Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SYDVARANGER HERRED. -IH 9
Langfjorden kreds strækker sig fra bunden af Langfjorden og
op til grændsen. Rundt om bunden af fjorden og paa det korte eid
mellem fjordbunden og Langfjordvatn er de fleste bosat. Paa
begge sider af Langfjordvatn har nogle faa familier slaaet sig
ned. Fra vandets øvre ende fører vei op til den store
grændse-sjø Coalbmejavrre; langs denne vei og paa den norske side af
vandet bor de fleste andre af indbyggerne i denne kreds.
Befolkningen er kvæner og nordmænd, de første i stærk
overvægt. Bebyggelsen er ny og knytter sig væsentlig til
vei-anlæggene. Den norske del af befolkningen er især fra Tonset
og Foldalen. Forholdet mellem de to nationaliteter som naboer
har ikke altid været det bedste.
Det norske sprog er lidet kjendt blandt denne egns
fastboende kvænske befolkning. I de kvænske hjem er kvænsk det
daglige talesprog, og de fleste af kvænerne her har ikke saa vidt
kjendskab til det norske sprog, at de kan gjøre sig forstaaelige
for nordmændene. Den største del af den norske befolkning er
k}7ndig i kvænsk, saa at de kan gjøre sig forstaaelige i dette sprog.
Munkelvens og Neidens dalfører med Bugøfjord danner en
skolekreds, der er skilt fra de andre dele af præstegjeldet. Denne
egn grændser mod Finland, og her gaar, som før omtalt,
færdsels-veien for den finlandske handel med Østfinmarken og for den
kvænske indvandring til Varangerf jorden.
Inden Munkelv—Neiden kreds er kvænerne aldeles
overveiende. Neiden dalføre er saa godt som udelukkende beboet af
kvæner, medens kredsens faa finner mest bor ved Munkelven.
Den kvænske befolkning i Neiden fastholder det kvænske
sprog som talesprog. Kun faa kvæner har lidt kjendskab til
norsk. Med sproget bevares de kvænske bygningsskikke, levesæt
og husstel.
Inden Bugøfjord kreds er finnerne efter antallet i overvægt;
men sproglig er den kvænske nationalitet herskende. Finnerne
taler her stadig kvænsk i det daglige samkvem mellem finner
og kvæner. Ogsaa opbyggelser blandt finner holdes i det
kvænske sprog.
Der er en noksaa livlig samhandel mellem de finlandske
grændsedistrikter og Varangerf jorden.
Den fastboende befolkning staar i en livlig forbindelse med
Finland og med stammeforvante, saaledes at kvænen kan
vanskeligere komme i en nøiere forbindelse med den norske befolkning.
Korsfjord skolekreds er strøget om Korsfjorden og Kjøfjorden;
det omfatter børn, der bor dels paa fastlandet, dels paa Skogerøen.
Her er i hjemmene finsk eller kvænsk talesprog; finnerne
kan dog ogsaa kvænsk, som bruges i omgangen med kvænerne.
Bugønes skolekreds ligger adskilt fra den ovrige del af herredet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
