Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VARDØ HKRKED.
52/
Kreaturhold samt fjærkræ i Vardø herred var:
1890. 1900.
Heste........25 20
Storfæ.......308 280
Faar........H07 32«
Gjeter........141 1(19
Svin................ti
Høns........92 54
Med husdyrene er stellet daarligt, der er elendige udhuse,
oftest jordgammer.
Langs kysten er der ved boligerne indhegninger, hvor der
avles lidt hø ; resten hentes fra fjeld- og udslaatterne. Desuden
benyttes som hjælpefoder fiskeaffald og tang.
Kjørene er oftest smaa, raggede dyr, som trods det daarlige
stel ikke melker daarlig. Racen er den gamle finneko, endel er
opblandet med russekjør.
Noget fremskridt er der baade med melkens behandling og
dyrenes skjøtsel.
Sultefodring er ikke sjelden hos finnerne og er heller ikke
ukjendt hos nordmænd og kvæner.
Sauerne er dels af den gamle race, smaa dyr med grov uld,
dels af denne gamle stamme blandet med cheviot; denne
blanding giver bedre uld og større slagtevægt.
Der holdes endel gjeter; disse1 liøisomme og haardføre dyr
er skikket for dette kystherred.
Hestene i Vardø herred er mest fra Finland indførte dyr og
afkom af disse.
For fjeldfinnerne, som kommer til Vardø herred, er renen
det vigtigste husdyr. Om sommeren beites paa Varangerhalvøen;
men renen regnes ikke for hjemmehørende i Vardø herred. Om
hosten drives de sammen for at udsorteres til salg og slagt, og
resten slippes sydover til beitesmarkerne i indlandet.
Der angives at beite i Vardø herred ca. 2 000 ren; men
deres eiere er flytfinner fra andre herreder.
Skog. Vardø herred er meget fattigt paa skog, men det
er ikke helt frit for birkeskog; der er nemlig lidt birk i
fjord-bundene i Baasfjord, Syltefjord, Per s f jord og lidt nær kysten vest
for Vardø. Op for Komagvcer er der ogsaa lidt skog. Det hele
areal kan anslaaes til 10 km.2
Den storste skog er vel den i Syltefjorden, som ogsaa kan
benævnes Vesterelvdalens birkeskog. Den er nu fredet for hugst.
Denne skog er mærkelig derved, at den paa en saa høi bredde,
omkring 70° 30’, og saa langt mod ost. ved bunden af en fjord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
