Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5<i2
FINMARKENS AMT.
fordum holdt tamme ren, og deraf har øen, efter I/Mien skiold,
faaet sit navn.
Paa denne ø er multemyrer, og der vokser kokleare, ligesom
der er eller har været kobbeveide. Paa den vestre side af øen
er et bjerg, kaldet Renøflaug, hvor maager, krykjer, teister, alker
og lomvier lægger eg. Lidt fra samme ligger et skjær, kaldet
Renøskjær, hvor kobben havde tilhold. Renøen havde tidligere
amtmændene paa Vardøhus tilegnet sig, saa at almuen paa Vardø
først i 2 dage maatte plukke multebær tor amtmanden, før de
fik tilladelse til at plukke for sig selv. Fra Renøen roede
nordfarere med amtmandens tilladelse fLillien skiold).
Herlighederne paa Renøen tilfalder nu officererne paa
Vardøhus.
Indre Kiberg er et fiskevær, ca. 3 km. fra Ytre Kiberg; der
er poststation og telegrafstation, dampskibsanløbssted, handelssted
og trandamperi.
Paa Ytre Kiberg er fiskevær, handelssted og
dampskibsanløbssted ved Varangerfjord, ca. 15 km. syd for Vardø; der er
poststation, telegrafstation og trandamperi.
Vaarfisket har været drevet fra Ytre Kiberg og de dette
nærliggende vær, Indre Kiberg, Laukvik og Kramvik, med over
1 000 mand. Fra fiskeværet Ytre Kiberg deltager baade fra
Rusland i fiskeriet, hver baad bemandet med 1 mand. Russerne
sender i regelen den fangede fisk til Rusland, hvorimod lever og
rogn afhændes i været.
Sommerfisket drives fra værene Ytre og Indre Kiberg
samt Kramvik og Laukvik; hver baad har en besætning
af 3 mand og et gjennemsnitsudbytte pr. mand af omtrent 4
matter russemel til en værdi af ca. 96 kr., fortiden leveren.
Desuden dreves der fra hvert af disse fiskevær fra midten
af februar til midten af marts endel haakjærringfiske med større
baade (ofringer) med en besætning af I mand pr. baad.
Ytre Kiberg er det betydeligste af værene med de største
og bekvemmeste fiskepladse, og det er et centralpunkt for denne
gruppe af fiskevær, idet fiskerne fra Indre Kiberg, Laukvik og
Kramvik, der ligger i en afstand fra Ytre Kiberg af henholdsvis
V«, 3/x og V2 mil, i regelen der afhænder sine fiskeprodukter.
Havnen ved Ytre Kiberg dannes ved en fra syd mod nord
ret indgaaende bugt; ved en fra et skjær, Leiskjæret, mod land
gaaende sandval, der er tør ved lavvande, afdeles bugten i et
østligere og et vestligere havnebassin, hvilke begge er ubeskyttede
og aabne mod havet fra vest til nordøst.
Kiberg fiskevær (paa finsk Biergge) havde i fortiden sin egen
kirke, der var til endnu i slutningen af det 1 (ide aarhundrede.
I det 1 7de aarhundrede siges at have boet i Kiberg 7 kjøbmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
