Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•10
KRISTIANIA BY.
byen flyttedes over til Akershagen, thi den vedblev lige fuldt at
være «kjøbstaden i Oslo» (1. c. III 202).
Kristiania skrives nu officielt med K, ikke med Ch. I 1896
kom der et forslag om at forandre skrivemaaden fra Ch til K.
Kristiania handelsstand fraraadede forandring, mens professorerne
O. Rygh og Johan Storm udtalte sig for at gaa over til K.
Magistraten skrev i 1897 til fagcheferne, at de skulde skrive
byens navn med K; denne skrivemaade havde været anvendt i
■den offentlige matrikel og i statskalenderen fra aaret 1877.
Navnet blev ogsaa ændret i byens vaaben.
Grændser. Grændserne for Oslo i middelalderen er angivne
i byloven af 1276 og er senere omtalt under afsnittet om
be-bygningen i Oslo i middelalderen.
Ved en efter reskript af 25de november 1735 foretagen
opmaaling af byen og bymarken blev grændsen trukket fra Skillebæks
udløb i sjøen mod vest langs med Frogners, Frøens, Blinderens og
UllevaaLs eiendomme mod nord til Bjølsens grund og derfra i sydøst,
ned til og i det væsentligste langs med Akerselven indtil dennes
udløb i Bjørviken. Arealet udgjorde, som nævnt, 555.20 hektarer.
Ved denne leilighed blev* der fastsat grændser mellem
Kristiania og Akers menighed.
De dele af byen, som havde handelsret, blev ved flere
leilig-heder udvidede. Ved reskript af 9de juli 1784 blev dette
omraade saaledes udvidet til at omfatte Storgaten med
Vaterlands-gaten (nu Brogaten) og Vaterlands torv (Lilletorvet); derhos flk
et par paa hjørnet af Dronningens gate og Vaterland (Gunnerus
gate) liggende og Vaterland tilhørende gaarde ved reskript af
18de juli 1794 ret til kjøbmandshandel. Ved kgl. resi. af 16de
september 1817 blev den til privat bebyggelse udlagte grund af
Akershus fæstning lagt under byen og tildelt kjøbstadsrettighed.
Ved kgl. resi. af 18de januar 1819 flk eierne af nogle tomter
paa Grændsegatens nordre side adgang til at faa disse henlagt
under handelsterritoriet mod at erlægge en passende kjendelse
til byens kasse.
Ved lov af 6te april 1839 indlemmedes i handelsterritoriet
15.20 ha. bebygget og 28.51 ha. ubebygget grund.
De grændser, som ved anlægget af Kristiania droges for den
■egentlige, til kjøbmandshandel berettigede by, var snevre. Det
var det, som laa mellem voldene og fæstningen, og voldene gik
slig, at det nuværende Torv med Vor Frelsers kirke, det omraade,
hvor Storthingsbygningen nu ligger, samt den nuværende
Rosen-krantzgate, laa udenfor den egentlige by.
Men paa byens grund kom der op forstæder, som i 1745
benævnes Pebervigen, Grændsen, Saugene, Vaterland og Saugbanken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
