Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
25
taler nærmest havnen findes især dampskibsselskabernes
kontorer, skibsrederier, skibshandler og transportforretninger. Flere
af byens og landets større banker har sine lokaler i disse strøg.
Af det gamle Kristiania er der endnu bevaret nogle huse.
Men efterhaanden forsvinder den ældre bebyggelse, og nye
for-retningsgaarde reiser sig istedet.
Den del af Kristiania, som først blev bebygget, var strøget
nærmest havnen og Akershus slot, hvor ogsaa de fornemste
indvaanere havde sine huse, medens den fattigere befolkning boede
oppe i byen i Voldgaterne og Akersgaten. Tidligere var byen
inddelt i 4 kvarterer, nordre, søndre, østre og vestre, der stødte
sammen, bvor Toldbodgaten skjærer Kongens gate.
Der er ikke mange gaarde igjen fra byens første tid.
Ildebrande i 1686, 1694, 1708 og 1858 har derhos ødelagt mange
af dem ; og mange af dem er revet og ombygget. De huse, som
er ældre end 1686, og som staar igjen, er kun faa.
Der reiser sig efterhvert en helt ny by i det gamle
forretningsstrøg. Der sælges og kjøbes, rives og bygges sterkere end nogensinde.
Den store ildebrand den 21de april 1686 ødelagde
strækningen mellem voldene og den nuværende Øvre Slotsgate, tildels
ogsaa nogle søndenfor denne gate liggende strøg. Byens kirke,
som laa, hvor Johanneskirken nu ligger, blev sterkt beskadiget.
Efter denne ildebrand blev selve byens befæstning med
volde og grave helt opgivet. Dele af begge Voldgaterne
nærmest fæstningen inddroges under Akershus som dettes glacis og
blev ikke bebygget. Med sten og jord udfyldtes tjernet, som
laa paa det nuværende Stortorv, som da blev udstukket, og nær
dette nye torv besluttede man at bygge byens nye kirke, Vor
Frelsers kirke, paa den plads, hvor før den nederste voldbastion
havde staaet.
De store moderne bj’gverker har ikke kunnet planlægges,
uden at meget fra den gamle by har maattet forsvinde. Opførelsen
af det nye Posthus, Sjøfartsbygningen, Centralbankens nye lokaler,
Hypothekbankens nye hus og Amerikalinjens har gjort det
nødvendigt at rive gamle kristianiagaarde.
Stiftsgaarden har veget plads for Sjøfartens kjæmpehus, og
den gamle Departementsgaard rives for at give plads for det nye
Posthus. Paa hjørnet af Kirkegaten og Toldbodgaten fjernes
gamle toetages huse for at erstattes af Centralbankens nye
bygning, revisionsdepartementets gamle gaard er revet til fordel for
rigstelegrafen og telefoncentralen.
Den vigtigste kilde for de gamle kristianiagaardes historie er
Alf Colletts «Gamle Christiania-Billeder».
Ældre kristianiagaarde, der endnu er tilbage eller nylig er
forsvundet eller holder paa at forsvinde, er:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
