Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
27
søiler gaar gjennem de to nederste etager, og overbygningen med
de 4 næste etager hviler paa disse. Der er i bygningen et stort,
asfalteret gaardsrum med talrige døre til 1ste etage. I kjælderen
er lagerrum, fyringsrum for varmtvandscentralopfyringen og
elektriske maskiner for ventilation og opvarmning af vand til
toiletrummene. I 1ste etage er der 17 forskjellige butiker til gaten.
Der er to elevatorer og en paternosterheis. Paternosterheisen er
den første i sit slags, der er installeret i Norge. Den bestaar af
en sammenhængende kjæde af 12 kupéer, der er i stadig
bevægelse, idet den gaar op fra en skakt til 6te etage, hvor den
føres over til en ny skakt. 1 kjælderen føres den saa ind i den
første skakt igjen.
Etagerne 2den til 6te er optaget af kontorer for mange firmaer,
skibsredere, assuranceselskaber, advokater; ogsaa nogle aviser har
ekspeditioner her, saaledes «Norsk Hvaltidende», «Verdens Gang»
og «Sjøfartstidenden».
I hele bygningen findes et par tusen elektriske lamper, der
tilsammen forbruger 60 kilowatt eller omtrent 70 hestekræfter.
I hele bygningen er der 60 vandklosetter, 100 servanter og
30 udslagsvasker. Vandledningsrørene har en længde af 3 km.
Rederforeningen modtog i 1913 et tilbud om opførelse af
en større bygning, mod at der blev sikret en stor del
skibsfarts-interesserede leieboere. Bygningen ligger paa den eiendom, hvor
den gamle Stiftsgaard laa, og paa nabotomten, som i sin tid eiedes
af stiftamtmand Levetzau. Sjøfartsbygningen opførtes af arkitekt
Ingvar Hjorth. Stiftsgaarden blev revet. Den store bygning var
færdig den 21de april 1915.
Stiftsgaarden, som nu er forsvunden, var en af de gamle,
velkjendte kristianiagaarde. Selve gaarden var temmelig
medtaget, saa noget stort tab for byen var det ikke, da den gamle
bygning veg pladsen for en arkitektonisk vakker Storgaard. Den
gamle gaard har imidlertid spillet en rolle i byens liv.
Stiftsgaarden var bygget i 1757. Her stod tidligere en
gaard, som i det 17de aarhundrede eiedes af myntmester Griiner.
Bygningen brændte i 1694. Den nye gaard, som opførtes, kjøbtes
i 1719 af kjøbmand Iver Elieson og’kom i 1757 til brodersønnen
Morten Leuch paa Bogstad. Morten Leuch lod gaarden bygge
i anledning af sit bryllup i 1757, til hvilket bryllup Tullin
skrev sit digt «Maidagen». Der var store, vel udstyrede rum.
Nogle tapeter med landskabs- og figurbilleder er kommet til
Folkemuseet paa Bygdø.
Lenchs enke, Mathea Collett, blev i 1773 gift med Bernt
Anker, og han solgte gaarden til kjøbmand Erasmus Dybwad,
som i 1781 solgte den til staten. Den blev da lokale for
overhof-retten, og det Deichmanske bibliotek var her fra 1785 til 1803.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
