Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
33
Dette var indredningen 10de november 1814, da kronprins
Karl Johan og hans søn Oscar mødte i storthinget.
Pavels fortæller herom:
«KI. 2 kom Karl Johan og Oscar, ledsaget af en utællelig
suite, hvoriblandt grev Essen, kommissærerne, vore statsraader
og en mængde adjutanter, saa at storthingssalen neppe kunde
rumme dem alle sammen. Paa den forhøining, hvor præsidenten
og sekretæren ellers sidder, var i midten anbragt en forgyldt
lænestol, og ved siden af den to mindre for begge prinserne.
Karl Johan placerede sig paa høire, Oscar paa venstre side af
hin quasi throne, og den første oplæste paa fransk med mandig
og tydelig stemme en temmelig lang tale, som Oscar siden med
blød og svag stemme gjentog paa svensk — — —.»
Til de senere storthing 1816, 1818 kjøbte man saa
yderligere lidt inventar: Flere stole, et otte dages stueur, en
chiffonier eller høi kommode af oretræ, en papirsaks, 6 lysestager
og 12 lysesakse m. m. Sit segl fik storthinget først i oktober
1815, og det kostede 80 rdlr. 1817 kjøbte man bl. a. to
lysekroner for 933 rdlr.
I 1839 rettedes anmodning til regjeringen om at foretage
skridt til opførelse af en storthingsbygning. Forsvarerne af de
gamle traditioner fandt en saadan bygning unødvendig.
Storthinget trængte ikke, som amtmand Aåll udtrykte sig, «nogen
gylden ramme». Imidlertid havde kongemagten faaet sit slot,
universitetet sine bygninger; fra 1854 holdt storthinget sine
møder i universitetets festsal, og i 1857 blev bevilgningen givet
til en ny storthingsbygning; 1860 bestemte man sig for Langlets
plan. Den 3dje marts 1866 talte præsidenten, sognepræst
Harbitz, for sidste gang i den gamle storthingssal.
Naar storthinget var sammen, maatte latinskolen fortrække
til «Mangelsgaarden» i Storgaten. Denne flytning blev besværlig,
og i 1823 kjøbte staten af stiftamtmand Thygeson hans gaard
nederst i Toldbodgaten (Britannia hotel) til skolelokale, medens
den gamle gaard blev departementsbygning.
Departementsgaardens store bygningskompleks er opmaalt og
tegnet paa et dusin plancher, ligesom tagkonstruktioner,
gaards-interiører, de gamle stuktag fra kirkestatsraadens rum. Foruden
disse plancher er der samlet 30—40 fotografier, interiører og
eksteriører. Tegningerne blev oversendt finansdepartementet.
I Dronningens gate ligger to gamle bygninger, byens gamle
raadhus og nabogaarden nr. -11, tidligere kaldt Magistratsgaarden.
Raadhuset, opført i 1647 af stiftskriver Johan Garmann, var
i sin tid byens anseeligste gaard. Den havde kun to etager, men
en høi kjælder og et spidst opløbende tag.
I 1680-aarene boede vicestatholder Just Høeg i denne gaard.
3 — Kristiania by. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
