- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III. Kristiania. Første del (1917) /
38

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•38

KRISTIANIA BY.

Vicestatholder Fredrik af Hessen boede her i 1810—13.
Efter ham fulgte den nye statholder prins Kristian Fredrik, som
den 22de mai 1813 drog ind i Palæet, hvor han den paafølgende
vinter havde mangen lystig fest, og hvor han aaret efter holdt
sit indtog som nyvalgt konge. Han holdt straks «grand cour» i
spidsen for sin nys oprettede hofetat med 16 kammerherrer og
8 kammerjunkere, og om aftenen var der fest i Palæhaven,-der
var besørget illumineret af byen. Kong Kristian Fredrik forlod
snart Palæet og flyttede ud til «Ladegaardsøens» (Bygdø)
hovedgaard.

Den 9de november 1814 drog kronprins Karl Johan med
sin søn prins Oscar ind i den ledige kongebolig, hvor nu en ny
«cour» begyndte, og senere benyttedes bygningen bestandig til
residens, saa ofte Karl Johan opholdt sig i Kristiania. I
mellemrummene mellem disse besøg beboedes den i aarene 1816—27
af de svenske statholdere greverne Mørner og Sandels, som her
førte et stort hu£ Men lokalet var for lidet for en kongebolig,
hvorfor grev Sandels lod foretage en ombygning.

Ogsaa Oscar I boede i Palæet, indtil han den 23de juli 1849
kunde tage ind i det nye slot. Kronprins Carl boede i Palæet
som vicekonge i aarene 1855—57. Senere blev Palæet
hovedsagelig brugt til bolig eller modtagelsesrum for enkelte
hoffunktionærer, og under justitsbygningens opførelse var det lokale for
høieste ret.

Palæhaven gik i ældre tid lige ud til sjøen. Men ved
anlægget af Palæbryggen i 1855—58 blev lysthuset ved Bjørviken
sløifet og haven trukket noget tilbage fra vandet, samtidig med
at den gamle murindhegning ombyttedes med et jerngitter. Senere
har man, for at faa Strandgaten udvidet, yderligere beklippet
Palæhavens terræn og nedrevet resten af dens bygninger. Endnu
staar dog igjen en mindestøtte af mere privat karakter, som Bernt
Anker reiste over sin i 1801 afdøde hustru Mathia Collett, «viis
og god», som indskriften lyder. Palæhaven var dengang Ankers
private have.

I 1908 er kongens brugsret over Palæet og Palæhaven afløst
med en indløsningssum af 350 000 kr. Af det heraf oprettede
palæfond er samtidig et beløb af 14 400 kr. anvendt til
indløsning for Kristiania kathedralskoles ret til erstatning, 600 kr.
Herved er disse eiendom me heftelsesfrit gaaet over i statens eie.

Iste december 1908 blev Palæet bortleiet til statsbanerne.
Bygningen benyttes af statsbanernes kontrolkontorer. Den store
sal til gaardsrummet benyttes til udstillinger o. 1.

I juni 1895 er afstaaet et areal til udvidelse af Lille
Strandgate, og i 1906 et areal til anlæg af en forbindelsesbane mellem
Kristiania øst- og vestbanestation. Endvidere har Kristiania kommune

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:34:42 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-1/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free