Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
67
Fredrik III’s hyldning i 1648 foregik med stor pragt fra
Akershus og ligesaa Kristian V’s hyldning i 1661 ved
enevoldsmagtens indførelse.
Gyldenløve boede som statholder ikke paa Akershus.
I det 17de aarhundrede var slottet sæde for overhof retten,
og i 1704 holdt den da oprettede regjeringskommission,
Slots-loven, sine møder der.
1 1716 blev slottet beleiret af Karl XII og har da
sandsynligvis lidt meget.
I Fredrik IV’s tid stod slottet rent til nedfalds, og allerede
i 1719, da kongen var i Norge, ansaaes det for resikabelt at
lade kongen bo her; murene rasede ud paa flere steder. Tagene
var saa utætte, at det regnede og sneede ind. Kristian VI, som
paa sin reise i Norge tog slottet i øiesyn, fandt, at, der maatte:
gjøres noget veddet, og sendte i 1734 den hollandske murmester
Filip de Langhe opover til Norge for at undersøge slottets
tilstand og indgive forslag om reparation eller restauration. De
Langhe indgav forslag om en gjennemgribende ombygning af
slottét, men der var ikke penge. De mest forfaldne dele af
slottet skulde nedtages. Kirkefløien indrededes paa en simplere
maade, Jomfrutaarnet sløifedes og Vestfløien underkastedes en
gjennemgribende reparation. Kristian VI’s restaurationsplaner
blev en ribning af slottet, og dette blev efterhaanden anvendt
til praktiske formaal, sidst til arsenalbygninger.
I det 18de aarhundrede benyttedes slottet til statsfængsel.
Indtil 1866 var rigets arkiv paa Akershus.
Det er ikke sikkert, naar Akershus først blev forsynet med
ildvaaben; der var i 1487 3 kanoner, 2 skjerbrækkere, 1 fygler
og 2 lodbøsser.
Som før omtalt, er Akershus slot under restauration. Kirken
og hele Romeriksfløien og Skriverstuen (Vestfløien) er istandsat.
Kirken er taget i brug i 1916. Nordfløien er fremdeles under
arbeide.
Garnisonskirken eller Akershus slotskirke tilhører staten og
er garnisonsmenighedens kirke. Det er en langkirke af sten,
indredet i det gamle slots haller. Kirken ligger i Sydfløien. I vestre
ende var der et stort tvergalleri med orgel og sangerplads, og
langs den nordre langvæg løb der et smalere galleri, som endte
med en lukket kongeloge.
Fra 1911-—16 er kirken helt restaureret. Den gamle kirke
er undergaaet en omfattende fornyelse. Det gamle langgalleri,
som før gik helt bort til alteret, er taget bort. Paa det gamle
galleri, som tidligere løb bag alteret, er der indredet orgel og
sanggalleri. En kongeloge er bygget ud paa langvæggen. Kirken
har nu omtrent det samme antal siddepladse som før, ialt 860.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
