Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
79
45 procent. Ogsaa Havnebanen har allerede i flere aar været
oppe i maksimal trafik.
«Oparbeidelsen af den plads, der flk navnet Jernbanetorvet,
var paabegyndt i 1849 med en del planeringsarbeider, hvorefter
torvet i’1853 til 1855 blev forsynet med brolægning. Fortaugene
brolagdes med heller.
De mellem Karl Johans gate, Dronningens gate og Storgaten
liggende bydele, Vaterland og Fjerdingen, har efterhaanden
undergaaet betydelige forandringer ved anlæg af Hovedbanens station
og af Jernbanetorvet. Hovedbanens stationsbygning havde man
først tænkt at lægge paa Akerselvens østside; men Storthinget gav
19de september 1851 samtykke til, at en staten tilhørende gaard
paa hjørnet af Karl Johans gate og Lille Strandgate skulde gives
til stationen, idet byen skulde fjerne det ligeoverfor liggende
sygehus og de øvrige bygninger i samme kvartal og udlægge det
hele til en aaben plads. De paa det nuværende Jernbanetorv
dengang liggende bygninger var det kommunale sygehus, Karl
Johans forsørgelsesanstalt, Sagbankens fattighus og Peder
Mikkelsens enkestue, og de erhvervedes af kommunen, der skaffede
stiftelsernes lemmer plads i et nyt fattighus, der kort efter blev
opført i Storgaten ved Krohgstøtten i forbindelse med det der
opførte kommunale sygehus.
Paa Jernbanetorvet er der gjerne livlig trafik med kjøring
af varer. En stor bygning paa torvets nordside indeholder
kontorer for Hovedbanen m. v.
Paa nordsiden af Karl Johans gate, øst for Stortorvet, er
opført en basarbygning, Kjødbasaren, som senere er fortsat i
Dron-ningensgate til forbi Storgaten.
I 1840 blev bestemt, at der ved kirkemuren mod Karl Johans
gate og Dronningens gate skulde opføres denne kjødbasar med
24 boder med 33 arkader efter tegning af stadskonduktør Grosch.
Grunden overlodes kommunen af inspektionen for Vor Frelsers
kirke mod en godtgjørelse, og allerede i 1846 udvidedes basarerne
med 23 boder med 51 arkader.
Udsalget af melk, frugt og grønsager m. m. foregik længe
paa den mellem Vor Frelsers kirke, Brandvagten og byens torv.
liggende aabne plads. I 1858 bevilgedes anlæg af udsalgsboder
paa bagsiden af slagterboderne med façade mod kirken. Efter
de af stadskonduktør Grosch udarbeidede tegninger var anlægget
beregnet paa 39 lukkede boder, tildels med bagenfor liggende
forraadsrum, samt 29 siddepladse langs den indre søilerad.
De for slagterne bestemte basarboder var fremdeles
utilstrækkelige, saa endel af kjødhandelen henlagdes til aabne borde
paa Nytorvet. Mod fjeldpartiet ved Nytorvet foran politikammeret
blev opført en basarbygning i 2 etager med 20 boder i hver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
