Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER.
81
Hausmannsgaten i 1860. Torvet blev svagt oplyst af oljelygter,
som stod paa husvæggene i stativer. I 1848 tændtes de første
gaslygter, og midt paa pladsen bekostede entreprenøren for
gas-verket, Malam, opsat en stor, firarmet gaslygtepæl med 5 lygter,
efter indskriften paa fodstykket kaldt Fiat lux (det blive lys).
Denne vakte stor opsigt. Fiat lux staar nu paa Nytorvet. Den
borttoges i 1880 fra Stortorvet, da en broncestatue af Kristian IV
blev opstillet paa lygtepælens plads.
Af gamle bygninger ved Torvet er kun tilbage hjørnegaarden
ved Grændsen, kaldt «Stortorvets Gjæstgiveri». Postgaarden laa,
hvor Glasmagasinet nu ligger. Paa Torvet foregik om
søndags-eftermiddagene meget klokkebytte, en handel, som senere blev
forlagt til Kutorvet ved Vaterlands bro.
I 1850-aarene kom faste vognmandspladse paa Torvet.
Ved Stortorvet var der, saalænge voldene stod, en bred grav
eller dam med en bro, som ret ud for Kongens gate førte over
til Voldporten. Mod øst og vest begrændsedes denne grav af to
fremspringende bastioner, som var bygget paa fjeldknauser.
Dammen med Voldporten laa der i 1717, da magistraten
bestemte, at søppel og anden urenslighed fra gater og gaarde i
byens nordre og østre kvarter skulde føres ud i den.
Midt i 1730-aarene blev oparbeidelsen af Stortorvet
paabegyndt. I 1749 og 1750 foregik en ny stor opfyldning paa Torvet,
saa det kom til at ligge noget høiere end før.
I december 1770 anskaffedes til Torvet 4 tranlamper.
Ved Torvet ligger nu Christiania Bank og Kreditkasse, nr.
7 (opført 1875), Statens kunstakademi, nr. 8,
skattefogedkon-toret, nr. 9, Kristiania ørebank, nr. 9, telegrafstyrelsen, nr. 13.
Den 16de september 1874 foresloges bevilget 12 000 spd. til
reisning af en broncestatue af Kristiania bys grundlægger,
Kristian IV (1588—1648), hvilket forslag blev bifaldt af bystyret den
28de september, 250-aarsdagen for byens grundlæggelse.
Billedhugger C. L. Jacobsen udførte statuen. Gibsmodellen
stod færdig i slutningen af 1877, hvorefter støbning i bronce
fandt sted i Kjøbenhavn. Fodstykket blev hugget af grefsengranit.
Afsløringen fandt sted den 28de september 1880.
Vor Frelsers kirke er nu næst Gamle Akers kirke byens
ældste bevarede kirke, indviet 1697. Den afløste den i 1686
afbrændte Trefoldighedskirke, som laa der, hvor Johanneskirken
nu ligger. Bygningen af Vor Frelsers kirke paabegyndtes 1694
af arkitekt Jørgen Wiggers og indviedes november 1697, men
blev først helt færdig 1699. Den er en korskirke, hvis alter er
placeret i den midt mod indgangen liggende østre korsarm. Til
tomt for Vor Frelsers kirke valgtes en fjeldknaus (ved euden af
Kirkegaten mellem byen og Vaterland). Den østlige voldbastion
ö — Kristiania by. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
