Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 84
KRISTIANIA BY.
Paa strækningen fra Kirkegaten til opimot
Storthingsbygningen er Karl Johans gate trang for den livlige trafik. Udvidelsen
nær Storthingsbygningen kaldes Egertorvet.
Fra krydset af Akersgaten og Karl Johans gate ved
Egertorvet er udsigt over den øverste del af Karl Johans gate med
den statelige husrække paa høire side, hvor kunsthandlere,
boghandlere, turistbureauer og kinematografer holder til; paa den
anden side sees Eidsvolds plads og Studenterlunden med
Nationaltheatret, og ret frem sees Slotsparkens træer og Slottet øverst
paa høiden.
Tomten til Storthingsbygningen og Eidsvoldspladsen, den
saakaldte Huseiertomt, kjøbtes af staten i 1855 og senere;
bygningen paabegyndtes sommeren 1860 og fuldførtes ved udgangen af
1866.
Det tog over 50 aar fra det første storthing traadte sammen
i 1814, til det kunde sidde i egen sal fra 5te marts 1866. I
kathedralskolen gamle læsesal i den senere Departementsgaard,
hvor thinget før holdtes, sad thingmændene klint op til
hverandre, og tilhørergalleriet var saa lavt nede, at en tilskuer kunde
pirke den nærmeste repræsentant i ryggen med en stok. I
aarene 1854—66 maatte .storthinget søge tilflugt i universitetets
nye festsal, som var blit færdig i 1852. Den var stor og
prægtig, sammenlignet med den gamle, men talerne kunde daarlig
høres i denne sal.
I 1854 tænkte man paa at lægge bygningen paa den tomt,
hvor Johanneskirken nu staar. Senere vaklede man mellem det
nuværende kemiske laboratoriums tomt ved Tullinløkken og den,
paa hvilken Storthingsbygningen nu staar. Den sidste vilde falde
meget kostbar, da den var bebygget.
I aarene 1836—56 var spørgsmaalet om en
storthingsbyg-ning fremme paa hvert storthing, og der fremkom mange planer
saavel for bygningen som for dens beliggenhed.
I 1856 aabnedes en almindelig konkurranse om udkast til
bygningen. Der indkom seks udkast, deraf to fra arkitekterne
v. Hanno & Schirmer, og det ene af disse fandt baade
bedømmelseskomitéen og regjeringen brugbart. Men saa sendte den
svenske arkitekt hanglet tegninger direkte til storthinget, hvor de
vandt bifald, saa der fattedes beslutning om, at bygningen skulde
opføres i det væsentlige efter Langlets plan ; samtidig stilledes et
beløb til disposition, forat arbeidet straks kunde paabegyndes.
Deraf blev der dog foreløbig intet.
Den bygningskommission, som blev nedsat for at føre
overopsynet med opførelsen, underkastede nemlig Langlets plan en
skarp kritik, og da dagspressen samtidig struttede af sagkyndige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
