Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 90
KRISTIANIA BY.
gaard, der hvor Posthuset ligger i 1916; det optog da kun nogle
faa værelser. I 1820 kjøbte og overtog universitetet kaptein
Mariboes nyopførte gaard paa hjørnet af Nedre Slotsgate og
PriDsens gate, senere lokale for revisionsdepartementet, og her
holdt det til, indtil de nuværende bygninger blev færdige i 1852.
Man tænkte i 1815 paa at bygge universitetsbygningerne
paa Tøien, som eiedes af universitetet; men denne plan blev
opgivet. Ved kgl. resi. af 2den juni 1817 blev det efter
andragende af kollegiet bestemt, at endel af glaciset paa Akershus
fæstning skulde overlades universitetet til byggeplads.
Foruden den egentlige universitetsgaard, Mariboes tidligere,
havde universitetets bibliotek lokaler i Haxthausens tidligere
gaard, Kristiania ældste, ved Raadhusgaten, og anatomikammer i
den enetages bygning, som endnu ligger ved siden af mod det
gamle torv. Andre afdelinger af universitetet benyttede den
gaard, som laa nærmest Haxthausens gaard mod Nedre Slotsgate.
Alle disse lokaler og selve universitetsgaarden var
midlertidige.
I 1828 bestemtes der, at kollegiet inden 1ste juli 1829
skulde sende planer og prisoverslag til de bygninger, som
universitetet maatte behøve.
Fuldstændige planer, tegninger og overslag blev forfattet af
stadskonduktør Grosch. Bygningernes antal var 5; som tomt var
forudsat fæstningens glacis, og overslagssummen var 189 000 spd.
I disse planer maatte der foretages reduktion, og i 1835 kom
Grosch med en ny plan, hvor omkostningerne reduceredes til
omtrent det halve, bl. a. ved sløjfning af særskilt bygning for
kemisk laboratorium. Storthinget af 1836 gik med paa det
statstilskud, som var nødvendigt til universitetets eget byggefond, men
storthinget forlangte, at spørgsmaalet om tomt skulde undergives
fornyet sagkyndig drøftelse. Man vendte da sin opmærksomhed
til de landlige trakter i nærheden af det da under opførelse
værende kongelige slot. Det var Slottets arkitekt, brigadeauditør
Linstow, som gav idéen til universitetsbygningernes form og
beliggenhed i forhold til hverandre, men det var fremdeles Grosch,
som i 1838 for 3dje gang leverede tegninger og overslag. Disse
blev samme aar af Grosch forelagt en arkitekt Schinkel i Berlin,
som afgav en fordelagtig dom over udkastet i almindelighed,
men foreslog nogle forandringer. Endelig blev da Grosch’s noget
ændrede plan vedtaget af storthinget i 1839.
Overslagssummen var 210 000 spd. (den blev overskredet
med 27 000 spd.), hvoraf 88000 dækkedes ved universitetets
byggefond. Byggetiden sattes til 12 aar.
Den 2den september 1841 kunde nedlæggelsen af
grundstenen foregaa, og den høitideligholdtes paa en særdeles festlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
