Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 00
KRISTIANIA BY.
græsk-romersk kultur samt billedhuggerkunst fra middelalderen
og den italienske renaissance. Der er over 400 nummere, mest
gibsafstøbninger; der er enkelte originaler, dels i gibs, dels i
marmor, af norske kunstnere.
Maleriafdelingen er grundlagt 1837 og er stadig forøget gjennem
indkjøb for statsmidler og legater samt ved gaver.
Kobberstik- og haandtegningssamlingen blev stiftet 1877 og
indlemmet i Kunstmuseet 1903. Samlingen omfatter ca. 14 000
blade, en stor fotografisamling og et bibliotek af haandbøger.
Nationalgalleriet blev aabnet i 1842. Præsten, senere
kirke-statsraad Riddervold fremlagde, vistnok efter initiativ af professor
J. C. Dahl, for storthinget i 1836 et udførlig motiveret forslag
om at oprette en «kunst- og malerisamling» i Kristiania og dertil
bevilge et aarlig bidrag paa 1000 speciedaler foreløbig i 3 aar.
Kirkekomitéen fandt ikke at kunne anbefale forslaget. Men
Riddervold var en god agitator, og hans forslag gik igjennem i
storthinget med 44 mod 38 stemmer. Det var 1000 speciedaler,
som aarlig blev sikret statens vordende kunstmuseum. Det var
ikke store summer, men kunstpriserne var dengang ikke som nu.
Det følgende aar erhvervedes paa den Bnggeske kunstauktion
i Kjøbenhavn en grundstok for samlingen, hollandske og italienske
billeder, og blandt dem flere værdifulde. Den gamle kopi af
Mona-Lisa-portrætet, signeret Bernardino Luini, blev kjøbt paa denne
auktion.
I 1838 erhvervedes de første norske billeder til galleriet, to
landskaber af professor Dahl, Larvik i maaneskin og
Haugs-fossen, og aaret efter to af Fearnley, Labrofossen og
Grindelwald-bræen, billeder, som tilhører samlingens bedste i den gamle
afdeling.
I 1839 begyndte indkjøbene fra Dahls samling af gamle
mestre, hvorfra en række av museets gamle «hollændere» skriver
sig. 3dje januar 1842 var samlerarbeidet saa vidt fremskredet,
at Nationalmuseet, som det da kaldtes, kunde aabne sine døre
for publikum.
Lokalerne var i loftsetagen af den midlertidige kongebolig
Palæet. Samlingen havde da 79 malerier, hvoraf kun 4 var
norske, samt en del Thorvaldsenske gibsafstøbninger. Galleriet
virkede i disse sine første aar som en spore paa kunstsansen.
Gude og Cappelen flk her sine første kunstindtryk og blev
gjennem galleriet ledet ind paa sin livsbane; ogsaa for Eckersbergs
første studier havde samlingen betydning.
Kunstsamlingen vankede om fra det ene tilfældige og uheldige
lokale til det andet. Galleriet blev i 1882 leieboer i
Skulptur-museets nyopførte bygning, som Kristiania sparebank havde
skjænket byen. Her i 2den etage af midtbygningen, som den-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
