Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 102
KRISTIANIA BY.
Den anden blomstringstid i norsk malerkunst fra 1880-aarene,
hvilken af mange ansees for dens bedste blomstringstid, er fyldig
repræsenteret af Werenskiold, Chr. Krohg, Thaulow, Eilif Peterssen,
Gerh. Munthe, Kitty Kielland, Heyerdahl, Jørgen Sørensen, Collett og
Gløersen.
Endelig er impressionisterne repræsenteret ved Edvard Munch
og den af ham paavirkede retning.
I nogle værelser er repræsenteret den hollandske, flamske,
tyske, italienske, spanske og franske malerkunst
Deichmanske bibliotek har et leiet lokale i Kristian IV’s gate
nr. 8 og 10. Der er flere filialer, som Østre filial i Aakebergveien,
Grønlands filial og Griinerløkkens filial og desuden forskjellige
udlaansstationer. Biblioteket er stiftet af kancelliraad Karl
Deich-man den 28de februar 1780, og har i aarenes løb flyttet fra sted
til sted.
I 1894 fik biblioteket det nævnte lokale i Kristian IV’s gate.
Det Deichmanske bibliotek blev længe ilde behandlet. Der
var den gamle lærde grundstamme af bøger og en liden samling
af populær literatur, men det var ikke noget folkebibliotek.
Bergens offentlige bibliotek havde i 1890-aarene dobbelt saamange
udlaan som det Deichmanske bibliotek.
I 1896 stiftedes det private selskab «Kristiania
folkebiblioteker», som tog sigte paa arbeider- og smaaborgerklassen.
Forsiaget om en reorganisation af det Deichmanske bibliotek
vedtoges af bystyret. I 1898 udnævntes Haakon Nyhuus til
bibliotekar, og bibliotekets drift undergik da talrige og
indgribende forandringer. Lokalet blev nyindredet og suppleringen
af den temmelig store og temmelig uensartede bogmasse blev
paabegyndt. Bibliotekaren fremlagde udkast til et reglement i
1898. Biblioteket overtog arbeiderakademiets bogsamling og
læsesal i Torvgaten 30; 3 selvstændige udlaansstationer blev
aabnet fra januar 1899; senere kom yderligere 4 til, saa at det
samlede antal udlaansstationer i aarene 1901—06 udgjorde 7.
Der blev plads til en læsesal. Det ældre system, hvor
publikum stod bag en skranke og rekvirerede bøger ved
indlevering af lister, blev forladt, og laantagerne fik fri adgang til
hylderne («aabne hylder»).
I 1906 blev der sat igang en udlaansafdeling med
læseværelse for børn og voksne i Aakebergveiens arbeiderbolig («Østre
filial»), og samtidig nedlagdes to udlaansstationer i Oslo og paa
Hampen. Fra Iste januar 1911 gik filialen helt over til
kommunal institution. I 1910 bevilgedes 15 000 kr. som et
bidrag paa 75 000 kr. til en egen bygning for et filialbibliotek
paa Grünerløkken, hvor bygning blev opført paa Schous plads.
Bygningen kom under tag ved aarsskiftet 1912—13.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
