Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 114
KRISTIANIA BY.
imidlertid i sin flydende form farlig. Alfred Nobels første
opdagelse i 1867 var den, at nitroglycerin, naar den blev opsuget
af et ikke eksploderende stof, som f. eks. infusoriejord, mistede
en del af sine farlige egenskaber, og denne saaledes fortyndede
nitroglycerin flk navnet dynamit.
I 1875 fandt Nobel, at nitroglycerin blandet med ca. 8 pct.
skydebomuld var sterkere end dynamiten og havde ogsaa i denne
form mistet endel af sine farlige egenskaber, og denne blanding
kaldtes gummidynamit.
I 1889 gjorde han den iagttagelse, at større mængder skyde-,
bomuld tilsat dynamit svækkede sprængkraften, og at denne
forbindelse, der eksploderede langsommere, var særlig skikket for
skydevaaben. Dette sprængstof kaldte han balistit eller
Nobelkrudt, og det blev det saakaldte røgfrie krudt.
Ved disse opfindelser erhvervede han en formue paa 3lV2
million kroner.
Han bestemte da i sit testamente af 27de november
1895, at hans formue skulde udgjøre et fond, hvis renter aarlig
skulde uddeles som prisbelønning til dem, som i det forløbne aar
har gjort menneskeheden den største nytte. Renterne deltes i
fem lige dele: en del for opdagere paa fysikens omraade, en del
for opdagere paa kemiens omraade, en del for opdagere paa
fysiologiens eller medicinens omraade, og en del skulde gaa til
literaturen. En del tilfalder den, som har virket mest eller bedst
for fremme af broderskab mellem folkene og for afskaffelse eller
formindskelse af de staaende hære samt for oprettelse og
udbredelse af fredskongresser. Han bestemte, at prisen for arbeide
for freden skulde uddeles af en komité paa fem personer, som
valgtes af det norske storthing. Til fremme af stiftelsens
formaal kan prisuddelerne oprette videnskabelige institutioner og
andre indretninger, Nobelinstituter. I kraft af denne bestemmelse
er bygningen paa Drammensveien erhvervet for stiftelsen.
Nobel, som var opfinder af de sprængstoffe, som nu anvendes
i stor udstrækning i krigen, sagde sig at være fredsven, idet han
ræsonnerede saaledes: «Naar menneskene ikke viser sig
tilgjængelige for fornuft, saa maa man opfinde et mordredskab, som er
saa frygteligt, at menneskeheden af angst og selvopholdelsesdrift
holder fred.»
Erfaring har vist, at dette ræsonnement ikke er holdbart.
Nobelinstitutets bygning i Kristiania er kjøbt for Nobelfondet
og toges i brug i 1905, efter at være ombygget af arkitekterne
Berner og Berner.
I 2den etage er læsesalen, biblioteket og arbeidsværelse for
personalet ligesom komitéværelser.
I 3dje etage er en festsal.
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
