Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYEN OG DENS GATER. 123
sted med en stor dok, og nær dette verksted ligger eller rettere
laa en knaus eller et nes, der dannedes af en gang af
rombeporfyr, og som kaldtes Tyvebolmen. Holmen er nu næsten jevnet
med jorden, og der vil istedet for en knaus blive en stor
forsænkning, som skal hede «Akers mekaniske verksteds nye
tørdok», stor nok til at optage Norges panserskibe.
Tyveholmen begrændsede Piperviken mod vest. Den omtales
i 1616, da Kristian IV paa en ny mur paa Akershus lod
anbringe en kanon for at anstille skydeforsøg med den over til
Tyveholmen. I 1730 findes den ved en leilighed at være
benyttet til rettersted.
Paa Akers mekaniske verksteds plads laa tidligere en anden
halvø mellem to nu forsvundne viker, paa sydsiden den udfyldte
Tyveholmsbugt og paa nordsiden «Pipervikens strandlere» (paa
Vestbanens tomt), hvor vandet i begyndelsen af forrige aarhundrede
kunde staa langt op mod Munkedamsveien. Paa halvøen laa en
byløkke, som efter den dermed sammenhængende Tyveholm
kaldtes Holmen.
Her ved Tyveholmen var før en løkke, der havde
hovedbygning med have med syrenbuske og jasminhække paa Akers
mekaniske verksteds nuværende grund. Verkstedet rykkede ind
i 1854.
Holmen løkke med «tilliggende fiskeri» blev omkring 1750
kjøbt af sogneprest til Aker og slotsprest paa Akershus, senere
stiftsprovst Otto Holmboe.
Fru Dunker fortæller i sine erindringer, at admiralinde
Krogs tre kjør gik paa græs paa Tyveholmen, men hver aften
blev drevet ind til hendes gaard i Kongens gate for at melkes.
I 1825 oprettede overtoldbetjent Jens Andr. Selmer i
forening med portrætmaleren kaptein Jacob Munch en fabrik for
tilvirkning af gibsornamenter og hvide glasserede kakkelovne
m. m., kaldet Holmens ornamentfabrik.
Konsul Nicolay Andresen kjøbte løkken i 1831, og Holmen
blev udstykket og for en del bebygget med en tarvelig
forstadsbebyggelse, som blev eksproprieret ved anlæg af Vestbanegaarden
i 1872.
Holmens gamle fabrikbygning var i 1856 indkjøbt af Akers
mekaniske verksted, der tidligere laa oppe ved Øvre Foss ved
Akerselven. Kaptein Selmer havde i 1828 pantsat en del af
løkken med selve Tyveholmen til slotsbygningsfondet for
1 000 spd., og Slottet kom i besiddelse af denne eiendom.
Slottets eiendom ved Holmen udgjorde oprindelig omtrent
19 maal. Heraf blev i 1863 omtrent 17 maal afgivet til brug
for landmilitæretaten. Slottet beholdt ca. 2 maal eller 20 ar.
1 1872 blev til Akers mekaniske verksted overdraget et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
